Teknologi-investorer får flossede nerver

Gode resultater fra Google og Microsoft blev stillet i skyggen af overraskende tilbagegang hos verdens største computerproducent, Dell.

Washington

Tusinder af investorer i den kriseplagede højteknologiske sektor er blevet sendt ud på en følelsesladet rutschetur, hvor spirende håb slukkes i samme øjeblik, de er blevet tændt.

Mindre end et halvt døgn efter, at kvartalsregnskaber fra Microsoft og Google havde udløst en smule hårdt tiltrængt lettelse, blev humøret sendt helt i bund af et katastrofelignende budskab for verdens største computerproducent, Dell.

I løbet af få minutter faldt kursen i Dell Incorporatet med 14 pct., hvilket er det kraftigste fald i seks år. Det voldsomme dyk trak andre aktier med i faldet og lagde dermed op til en dyster afslutning på en uge, hvor Wall Street-investorerne har fået flossede nerver.

I en kort erklæring oplyste Dell, at målene for både overskud og salg ikke vil blive opfyldt i årets andet kvartal. Der var ventet et overskud på 32 cent pr. aktie, men det bliver kun mellem 21 og 23 cent. Den samlede omsætning anslås til 14 mia. dollars og ikke som tidligere beregnet 14,2 mia. Det sidste tal understreger, at Dell fortsat taber markedsandele til sin største konkurrent, Hewlett-Packard.

Skarp priskrig

De to selskaber har gennem nogen tid været ude i en skarp priskrig, som millioner af købere har nydt godt af, men som nu begynder at sætte sine klare aftryk i regnskaberne. I løbet af det seneste år er Dells aktiekurs faldet næsten 50 pct. Det er to år siden, at Kevin Rollins overtog posten som adm. direktør fra grundlæggeren, Michael Dell.

På den årlige generalforsamling fredag i Austin, Texas, påpegede Rollins, at konkurrencen er blevet alvorligt skærpet. Flere rivaler er parate til at sælge med en meget lav eller slet ingen gevinst for at vinde.

Inden da havde både Microsoft og Google præsenteret gode resultater for andet kvartal. Microsofts salg steg således med 16 pct. Når koncernens overskud blev reduceret med 24 pct., skyldes det frem for alt enorme juridiske udgifter.

For investorerne er det imidlertid endnu vigtigere, at Microsoft igen vil bruge en væsentlig del af sin enorme likvide beholdning på at tilbagekøbe sine egne aktier. Denne gang er der afsat ikke mindre end 40 mia. dollars til disse køb.

Stor opmuntring

Der var for investorerne tale om en væsentlig opmuntring på baggrund af svigtende efterspørgsel og blandede resultater fra flere internet-selskaber. Det har de senere uger skabt en nervøs stemning i en sektor, der traditionelt har en mat sommerperiode.

Google er gået imod denne tendens. Internetkoncernen har med stor succes konverteret de mange søgninger på nettet til voksende indtægter fra annoncering. Resultatet var i andet kvartal en forøgelse af omsætningen med 77 pct.

I andet kvartal blev Googles overskud på 721 mio. dollars, hvilket er en forbedring på 110 pct. i forhold til samme periode af 2005. Omsætningen var på 2,46 mia. mod 1,38 mia. et år tidligere.

Google er hermed godt på vej til at distancere sine konkurrenter.

På andre områder er Microsoft dog fortsat dominerende, og koncernen venter da også gode resultater for det regnskabsår, som blev indledt 1. juli. Kvartalsregnskabet ledsages således af en prognose, der forudsiger vækst mellem 12 og 14,5 pct. i de kommende 12 måneder.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.