Bestyrelsesansvar ved konkurs

Højesterets præmis om, at bestyrelsesmedlemmer i AOF ansvarsmæssigt var underlagt det samme ansvar som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende virksomheder rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette også kan udstrækkes til at gælde bestyrelser i andre foreninger såsom mindre fritids- og sportsklubber.

Højesteret har netop taget stilling til en principiel sag om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer i en forening var ansvarlige over for kreditorer, der led tab i forbindelse med foreningens konkurs.

Sagen drejede sig om Arbejdernes Oplysnings Forbund i Århus (AOF), der ifølge vedtægterne blandt andet havde til formål gennem oplysnings- og uddannelsesvirksomhed at virke for at udbrede viden og forståelse for værdier af samfundsmæssig og kulturel karakter. Aktiviteterne var vidt forgrenede, og omsætningen udgjorde ca. 38 mio. kr. AOF's overordnede ledelse bestod af en bestyrelse, hvis medlemmer arbejdede gratis.

Ved aflæggelsen af årsregnskabet for 1996 måtte AOF konstatere et stort underskud på knap to mio. kr., som dog kunne rummes inden for egenkapitalen. Underskuddet bevirkede, at revisionen henledte bestyrelsens opmærksomhed på, at der i alvorlig grad manglede opfølgningsrutiner.

Et nyt underskud i regnskabsåret 1997 på 2,3 mio. kr. spiste stort set den sidste rest af egenkapitalen og gav anledning til, at revisionen i årsregnskabet for 1997 tog forbehold for foreningens fortsatte drift, som ifølge revisionen ville være betinget af dels en markant ændring af indtjeningen, dels tilstrækkelig likviditet.

Det lykkedes imidlertid ikke at ændre den negative drift, og i de efterfølgende to regnskabsår gav foreningen fortsat væsentlige underskud, der resulterede i en negativ egenkapital på 6,5 mio. kr. ved udgangen af 1999. I regnskaberne for såvel 1998 som 1999 opretholdt revisionen forbeholdet om foreningens fortsatte drift.

I maj 2000 besluttede bestyrelsen efter konsultation hos en advokat at indgive konkursbegæring. Underbalancen viste sig at være betydelig, idet der var aktiver for 810.000 kr. og gæld for 15,2 mio. kr.

Konkursboet anlagde efterfølgende sag mod de tidligere bestyrelsesmedlemmer under anbringende af, at bestyrelsesmedlemmerne i hvert fald ved udgangen af 1998 burde have indset, at den fortsatte drift ville påføre kreditorerne tab, og at driften derfor burde have været standset på dette tidspunkt. På den baggrund krævede konkursboet 1,5 mio. kr. i erstatning fra de tidligere bestyrelsesmedlemmer, idet beløbet blev fastsat med udgangspunkt i den forværring af kreditorernes stilling, der var sket fra udgangen af 1998 og indtil konkursen.

Juridisk set

Juridisk set skal spørgsmålet om bestyrelsesansvar afgøres ud fra dansk rets almindelige erstatningsregel, hvilket indebærer, at der foreligger ansvar, såfremt bestyrelsesmedlemmet har forårsaget et tab ved en uforsvarlig handling, der kan tilregnes den pågældende som uagtsom eller forsætlig.

Ved en bedømmelse af en bestyrelses ansvar over for kreditorerne i kølvandet på en konkurs bliver det springende punkt, om bestyrelsen har standset virksomheden i tide, eller om man har ladet driften fortsætte på et tidspunkt, da det burde have stået den klart, at en fortsættelse af driften ville indebære, at der blev stiftet ny gæld, som ikke kunne betales. I sidstnævnte fald har bestyrelsen handlet uforsvarligt og dermed ansvarspådragende.

Principiel afgørelse

Sagen med AOF er principiel, navnlig fordi den vedrører en forening med et almennyttigt eller kulturelt sigte. Medens der foreligger rig retspraksis vedrørende bestyrelsesansvar for erhvervsdrivende selskaber i lignende situationer, er tilsvarende retspraksis for foreninger yderst sparsom.

Til støtte for deres frifindelsespåstand gjorde de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer således gældende, at deres ansvar burde bedømmes efter en lempet ansvarsnorm, idet det skulle tages i betragtning, at de udførte deres hverv som bestyrelsesmedlemmer af ideelle grunde og uden at modtage vederlag herfor, ligesom AOF ikke drev erhvervsmæssig virksomhed.

Målestokken for, om der var handlet uforsvarligt, skulle således efter deres opfattelse være, om de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer havde handlet anderledes, end en bestyrelse i en tilsvarende organisation ville have gjort.

Resultatet

Resultatet af sagen blev, at såvel Vestre Landsret som Højesteret frifandt de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer.

Af præmisserne fremgår, at retterne blandt andet lagde vægt på, at bestyrelsen til stadighed over den omhandlede periode gjorde en betydelig indsats for at få overblik over og kontrol med situationen, ligesom der blev udarbejdet handlingsplaner og nedsat arbejdsgrupper med henblik på at finde besparelser og få styr på økonomien.

Endvidere lægger retterne til grund, at bestyrelsen på basis af budgetter og perioderegnskabstal havde grund til at tro, at økonomien var vendt til det positive i 1999, og at den ikke før regnskabets fremkomst havde eller burde have haft kendskab til det betydelige underskud for 1999.

Af principiel betydning fastslår Højesteret i sin dom, at bestyrelsesansvaret i en organisation af en størrelse og med en aktivitet og omsætning som AOF skal bedømmes på samme måde som ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende virksomheder. Højesteret afviser således, at der - som de sagsøgte gjorde gældende - skulle ske en juridisk bedømmelse på basis af en lempet ansvarsnorm.

Tilbageholdenhed

Dommen viser, at der skal en del til, før man lader bestyrelsesmedlemmer ifalde personligt ansvar, når det drejer sig om driften af en virksomhed i perioden op til et økonomisk kollaps. Denne tilbageholdenhed er der gode grunde til.

For det første anerkender man, at der kan drives virksomhed i en form med begrænset ansvar. Dette ville let blive en illusion, hvis man åbnede for meget for personligt ansvar, når det begrænsede ansvar skulle stå sin prøve. Tværtimod må udgangspunktet være, at samhandelspartnere, der vælger at yde lån, sælge på kredit, osv. må løbe en vis kreditrisiko; en risiko han kan reducere, ved selv at søge oplysninger om sin samhandelspartners kreditværdighed eller som alternativ kræve kontant betaling.

For det andet er det beskyttelsesværdigt, at en bestyrelse af hensyn til virksomhedens ejere, samhandelspartnere, medarbejdere mv. ikke - med tankerne på et muligt ansvar - blot løber af pladsen, når der opstår problemer, men bliver og kæmper med henblik på at rette virksomheden op.

Den nævnte tilbageholdenhed vil normalt ikke gælde i de tilfælde, hvor nogle kreditorer opnår en utilbørlig fordel som følge af en forfordeling af andre.

Værn

I situationer, hvor økonomien bliver kritisk, men hvor der fortsat er tro på, at det lykkes at ride stormen af eller at foretage en rekonstruktion, kan ledelsen gardere sig mod ansvar ved på et tidligt tidspunkt at træde i betalingsstandsning og foretage anmeldelse til skifteretten herom. Betalingsstandsninger er dog ikke problemfri og vil i langt de fleste tilfælde så tvivl i omverdenen om selskabets eller foreningens fortsatte levedygtighed.

Dette kan igen medføre, at de økonomiske problemer forstærkes, og at rekonstruktionsmulighederne derved forringes.

En anden mulighed er at lade selskabet gå i en "stille" betalingsstandsning, hvor selskabet uden at anmelde betalingsstandsning rent faktisk agerer som værende i betalingsstandsning, med hvad det indebærer af forholdsregler for, at der ikke sker forfordeling af kreditorer, dvs. der må ikke betales gæld, kun foretages indkøb mod kontant betaling, osv.

Fordelen ved dette er naturligvis, at man ikke over for omverdenen signalerer økonomiske problemer.

Omvendt indebærer denne fremgangsmåde sammenholdt med en "rigtig" betalingsstandsning betydelige risici for ledelsen, hvis det alligevel ender med et økonomisk sammenbrud.

Generelt

Om bestyrelsesansvar gælder det i øvrigt generelt, at bestyrelsens medlemmer ikke er kollektivt ansvarlige. I de tilfælde, hvor flere bestyrelsesmedlemmer findes at have handlet erstatningspådragende, vil der imidlertid blive tale om en solidarisk hæftelse. Det vil sige, at de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer hæfter sammen - én for alle, alle for én.

Alle bestyrelsesmedlemmer vurderes som udgangspunkt lige, og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil blive pålagt erstatningspligt på samme vilkår som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Et eventuelt ansvar påhviler bestyrelsesmedlemmerne, uagtet at de, som i den netop afsagte dom, ikke modtager betaling for deres hverv.

Betydning af dom

Højesterets præmis om, at bestyrelsesmedlemmerne i AOF ansvarsmæssigt var underlagt det samme ansvar som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende virksomheder rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt dette også kan udstrækkes til at gælde bestyrelser i andre foreninger såsom mindre fritids- og sportsklubber.

Højesterets henvisning til AOF's betydelige størrelse og omsætning samt dets vidtforgrenede aktiviteter tyder på, at afgørelsen er konkret begrundet i, at det økonomiske engagement ikke har afveget fra, hvad der ses i en erhvervsvirksomhed, og at ledelsen derfor må handle derefter og acceptere det medfølgende ansvar.

Næppe noget at frygte

Endvidere vil det - som præmisserne er formuleret - være helt foreneligt med dommen, at der ansvarsmæssigt ses mere lempeligt på bestyrelser i landets mange små foreninger og klubber.

Man behøver derfor næppe være nervøs for at sige ja til bestyrelsesarbejde i den lokale sportsforening af frygt for, at man i det regi vil blive bedømt efter samme standard som erhvervsvirksomheders bestyrelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.