Bedring på broen
Vejtrafikken voksede med 17 pct.
TRANSPORT Økonomien i Øresundsbroen ser stadig lysere ud, fordi flere kører i bil eller tog over Øresund. Det viser halvårsregnskabet for 2006 i Øresundsbro Konsortiet. Vejtrafikken voksede med 17 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, så indtægterne steg 13 pct. Samtidig tog 18 pct. flere passagerer toget end i første halvår af 2005.
Derfor fik konsortiet et plus på 447 mio. kr. før afskrivninger og finansielle poster. Det gav et underskud på 64 mio. kr. før værdiregulering af gæld og valutakurs. Det er 28 mio. kr. mere end i samme periode sidste år. Konsortiet venter et underskud i år på godt 150 mio. kr. før værdiregulering. Dermed afdrager selskabet gælden med godt 180 mio. kr. i år. /ritzau/