Nordea klar til kamp på kreditkort

Pris og service afgør, hvem der render med det danske kreditkortmarked, når FDB's kort lanceres næste sommer.

Hundeslagsmålet om det nordiske kreditkortmarked er i fuld gang mellem banker, butikker og globale kortselskaber. Lige nu slår kombattanterne en bue uden om Danmark, men Nordea venter, at slaget om de danske kreditkortkunder skal slås om et år eller to.

Og storbanken er parat til at deltage i kampen, hvis FDB som planlagt næste år tilbyder sine 1,6 mio. medlemmer et betalingskort med internationalt kreditkortfacilitet i hjørnet. Et kort, FDB's direktør Paul Mollerup har lovet skal være absolut konkurrencedygtigt.

Kortkamp i Finland

FDB har netop underskrevet kontrakt med Entercard, som bl.a. ejes af den internationale bank Barclays om at udvikle kortet.

I mellemtiden står slaget i Finland, hvor de to største supermarkeder gør klar til at introducere egne kreditkort i samarbejde med globale kortudbydere.

»Vi vil ikke blot se på, at andre løber med det marked. Derfor er vores svar i Finland naturligvis at gøre vores kort mere attraktive både på pris og service. Hvordan vi griber sagen an i Danmark afhænger af de produkter, vi er oppe mod, men reaktionen vil falde meget godt i tråd med vores reaktion i Finland,« siger Peter Schütze, Nordeas danske landechef og samtidig medlem af koncerndirektionen med ansvaret for retailbankens 1.180 filialer.

Overskud på 10,5 mia.

Banken har råd til slagsmålet. Første halvår blev overskuddet før skat på knap 1.800 mio. euro - mere end 10.481 mio. kr. Indtjeningen oversteg alle markedets forventninger.

Som optakt til striden om de danske kreditkortkunder har Nordea valgt at have fuldt sortiment af kreditkort i Danmark, skønt danskerne p.t. foretrækker deres billige Dankort.

»Vi vil ikke acceptere, at et af de store internationale kreditkortselskaber sætter sig på det, vi mener er vores marked. Så vi skal have alle produkter på plads og i brug fra dag ét,« siger Peter Schütze.

Nordea-koncernen sprøjter allerede nu betalingskort ud over resten af Norden samt Polen og Baltikum. Kreditkort er et af koncernens indsatsområder i 2006.

I første halvår blev det til 645.000 nye kort med og uden kredit. Antallet af kreditkort steg 30 pct.

Langt de fleste banker i Danmark er parat til at slås om markedsandele på kreditkortområdet.

Dankort-aftalen betyder nemlig, at der nogle år endnu kun må opkræves et årligt gebyr hos butikkerne for kundernes brug af Dankort, uanset hvor meget kortet bruges.

For kreditkort derimod må der opkræves en procentsats af butikken, hver gang kortet bruges.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.