Kæmpebøde til Microsoft

Nye millionbøder venter, hvis Microsoft fortsat overtræder EU's konkurrenceregler.

EU-Kommissionen optrappede onsdag drastisk det årelange opgør, da den ikendte software producenten Microsoft Corporation en bøde på 280,5 mio. euro.

Det bringer den samlede bøde mod Microsoft op på næsten 777 mio. euro eller næsten seks mia. kr.

De 280,5 mio. euro repræsenterer dagbøder på 1,5 mio. euro fra den 15. december 2005 og frem til den 20. juni. Hvis Microsoft ikke betaler bøden, og fortsat ikke efterlever EU-Kommissionens afgørelse, vil Microsoft blive idømt dagbøder på tre mio. euro med virkning fra den 1. august.

Microsoft har ikke blot en stor formue, men også en høj indtjening.

Ved udgangen af januar kvartal havde Microsoft en kassebeholdning på 34,8 mia. dollars og et nettooverskud på 2,977 mia. dollars. Bøden på de 280,5 mio. euro vil således ikke betyde nævneværdige indhug i formuen. Til gengæld vil dagbøder på tre mio. euro decimere det kvartalsmæssige overskud.

Microsoft: Bøden for stor

Microsofts koncernjurist Brad Smith lod i en kortfattet meddelelse forstå, at koncernen formentlig vil indbringe dagbøderne for EF-Domstolen.

»Vi har stor respekt for EU-Kommissionen og for denne proces, men vi mener ikke, at nogen bøde, da slet ikke en bøde af denne størrelse, kan retfærdiggøres på grund af den manglende klarhed i EU-Kommissionens oprindelige afgørelse samt det forhold, at Microsoft over de seneste to år aktivt har samarbejdet med EU-Kommissionen og i god tro søgt at bilægge uoverensstemmelserne,« siger Brad Smith.

EU's konkurrencekommissær Neelie Kroes konstaterer, at hun ikke har haft noget valg.

»Jeg beklager, at Microsoft mere end to år efter vores afgørelser fortsat ikke har bragt sin illegale adfærd til ophør. Jeg har derfor intet andet valg end at idømme Microsoft dagbøder. Ingen virksomhed i EU er hævet over loven.«

Kontroverserne fortsætter

Neelie Kroes lægger ikke skjul på, at Microsofts kontroverser med EU-Kommissionen vil fortsætte med operativsystemet Windows Vista, der ventes på markedet kort efter årsskiftet.

Ifølge Microsofts egne oplysninger vil Windows Vista inkludere en internetsøgemaskine og en dokumentlæser, der vil kunne håndtere alle kendte dokumentformater, herunder også PDF, hvilket vil skabe problemer i forhold til bl.a. Google, Yahoo, Adobe, m.fl.

»Microsoft er ikke i tvivl om, hvad vi mener om de indbyggede funktioner i Windows Vista, og det er mit håb, at vi ikke skal ud i en ny sag ,« siger Neelie Kroes.

Siden Microsoftsagen begyndte for otte år siden, har EU fået udvidet sine beføjelser, når det gælder bødestørrelser. I dag kan Kommissionen idømme bøder på op til 5 pct. af en virksomheds globale omsætning.

»I Microsofts tilfælde giver det mulighed for dagbøder på op til 4,28 mio. euro,« understreger Neelie Kroes.

Hun afviser samtidig påstandene fra Microsoft om, at EU-Kommissionens afgørelse skulle være uklar.

»Den er krystalklar,« siger hun.

Koncernjurist Brad Smith fra Microsoft er af en anden opfattelse:

»Det var først efter en serie møder i foråret i år med specialister udpeget af EU-Kommissionen, at vi forstod, hvilke specifikke krav vi skal leve op til. Vi har siden har 300 mand beskæftiget på fuld tid med at imødekomme disse krav, herunder at udarbejde de nødvendige manualer (til brug for de, der måtte købe licens til kildekoden bag Windows XP, red.). Vi har afleveret seks ud af syv manualer. Den sidste følger på tirsdag. Vi mener, at vi fuldt og helt lever op til afgørelsen.«

Hertil replicerede Neelie Kroes på onsdagens pressekonference:

»Vore specialister har over for mig erklæret, at kun halvdelen af dokumentationen er som krævet. Det er denne erklæring, jeg nu har reageret på.«

De bøder, som EU-Kommissionen opkræver, modregnes i EU's budget og ender således hos medlemslandene i form af lavere medlemsbidrag.

louiedk@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.