De udvidede sommerhuset og flyttede ind permanent

Inger-Margrethe og Peder Wigh Krogh er blandt den voksende skare af danskere, som sælger helårsboligen og flytter permanent i sommerhus.

For 14 år siden kvittede Inger-Margrethe og Peder Wigh Krogh sejlerlivet, solgte båden og købte i stedet et sommerhus.

Allerede den gang med den langsigtede plan at flytte permanent ind, når det blev muligt.

Som udgangspunkt skal man have ejet et sommerhus i otte år og være pensionist for at kunne bo i det året rundt.

De krav levede parret op til, da Peder Wigh Krogh sidste år gik på efterløn.

»Så vi solgte vores ejerlejlighed på torvet i Nykøbing og flyttede ind i sommerhuset,« siger Peder Wigh Krogh.

Hans kone arbejder stadig, men det er ikke noget problem, for der er kun 15 km fra huset i Marienlyst ind til Nykøbing Falster.

De daglige indkøb kan gøres i området, som huser både slagter, købmand og en Netto. De har bl.a. et kundegrundlag, fordi der efterhånden er en del fastliggere i området.

»Det største problem var at flytte fra 185 til 100 kvm. Man skal sortere med kritisk hånd i indboet, men det er en detalje, som er til at leve med,« konstaterer Peder Wigh Krogh.

Det er ikke mindst blevet til at leve med, efter at parret fik bygget 50 kvm. til sommerhuset, som nu er på 120 kvm. og rummer et gæstehus - alt sammen tæt på vandet.

»Vi ville godt have et råderum, når vi skal bo her hele året,« siger Peder Wigh Krogh.

Inden parret tog den endelige beslutning, gjorde man sig nogle erfaringer med, hvordan det er at bo i et sommerhusområde om vinteren. Det var på forhånd den største usikkerhedsfaktor.

»Vi boede her nogle weekender og i julen for at se, om det blev for koldt og for mørkt, men det gik fint. Det fungerede glimrende,« siger Peder Wigh Krogh.

Derfor var beslutningen også nem at tage. Sommerhuset er det sted, parret helst vil bo. Derfor var der ingen grund til at opretholde to husførelser. Det var både dyrt og mere besværligt i det daglige.

»Det er økonomisk fordelagtigt med en bolig, og så kan vi bruge flere penge på at rejse. Vi får også mere tid til vores aktiviteter på den måde,« siger Peder Wigh Krogh.

Med tiden opnår parret endnu en fordel.

»På sigt er det godt med en bolig på jorden uden trapper,« siger 63-årige Peder Wigh Krogh med henvisning til, at den lejlighed, de kommer fra, ligger på anden sal.

Samtidig synes han, at det er en stor fordel, at Marienlyst er et gammelt sommerhusområde med træer og læ og ikke bare en række nyopførte huse på en bar mark.

»Vi har et miljø her. Der er mange aktiviteter i området, hvor flere af vores venner bor. Der er indkøbsmuligheder og gode forbindelser til byen, hvis man ikke selv vil køre,« siger Peder Wigh Krogh.

kristoffer.brahm@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.