30.000 batterier kaldes hjem

Sony-batterier kan få bærbare computere til at selvantænde. Foreløbig er kun Dell-kunder berørt.

Sony-batterier kan få bærbare computere til at selvantænde. Foreløbig er kun Dell-kunder berørt.

Mere end fire mio. Dell-kunder skal have et nyt batteri i den bærbare computer.

Den verdensomspændende pc-producent gik tirsdag i gang med at kalde batterierne hjem efter seks tilfælde, hvor overophedning har fået en Dell-computer til at gå i brand. Langt de fleste af batterier er solgt på det amerikanske marked, men Dells marketingdirektør i Danmark, Klavs Jørgensen, oplyser, at 29.645 solgte produkter herhjemme bliver berørt af hjemkaldelsen.

De brandfarlige batterier er alle solgt i perioden fra 1. april 2004 til 18. juli i år. Det gælder enten separat eller sammen med modeltyperne Inspiron, Latitude, Precision og XPS.

Største hjemkaldelse

I alt er næsten hver femte af de bærbare computere, som Dell har solgt de seneste to år, udstyret med et brandfarligt batteri, og samlet set er der tale om firmaets største tilbagekaldelse af et produkt nogen sinde.

»Som en direkte sælgende virksomhed kender vi vores kunder, som vi nu sender breve ud til. Desuden har vi oprettet en særlig hotline til formålet,« forklarer Klavs Jørgensen.

Marketingdirektøren opfordrer i øvrigt alle kunder til at besøge Dells hjemmeside for at undersøge, om der skal et nyt batteri i den bærbare pc.

De hjemkaldte batterier er fremstillet af Sony, der også fungerer fast leverandør for andre pc-producenter, men indtil nu er kun Dell-maskiner selvantændt. Den egentlige brandårsag er endnu ikke slået fast.

Ifølge Sony sidder den samme batteritype i elektronikvirksomhedens egen pc-model Vaio. Her har man imidlertid ikke oplevet problemer med overophedning.

Kampen om kunderne

Aktiemarkedet har foreløbig ikke reageret negativt over for hverken Dell eller Sony, men reaktionen kan komme fra kunderne. Det forudser it-analytiker Ranjit Atwal fra Gartner Research:

»Set ud fra et økonomisk synspunkt vil de direkte omkostninger ikke blive voldsomme for Dell, fordi de kan dele ansvaret med Sony. Til gengæld kan situationen indirekte føre nogle negative konsekvenser med sig på kort sigt. Så længe konkurrenterne ikke oplever samme problem, vil de have et forspring i kampen om kunderne, der ikke behøver mange grunde for at skifte producent på et hårdt marked. Desuden arbejder Dell på at vinde markedsandele i bl.a. Europa, men nu skal de kæmpe imod negativ marketing, og resultatet kan først rigtig gøres op, når denne episode er glemt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.