Uenighed om skattelettelser

Økonomerne i Sydbank er betænkelige ved skattelettelser som værktøj til at øge arbejdsudbuddet.

Dansk økonomi er for brandvarm til at kunne optage skattelettelser, hvad enten de er finansierede eller ej. Så kontant lyder meldingen fra Sydbank i en ny analyse om det pressede arbejdsmarkeds indvirkning på økonomien.

Dermed imødegår banken argumenter fra den borgerlige tænketank Cepos, der kæmper for at nedsætte topskatten for at gøre det mere attraktivt at arbejde mere og længere og for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft i højtlønnede stillinger.

Økonomerne er enige om, at den rekordlave ledighed gør arbejdsmarkedet til en bombe under den aktuelle højkonjunktur, hvis flaskehalse får lov til at udvikle sig til et omfattende lønpres.

Men skattelettelser er ikke vejen, mener Sydbank. Og ufinansierede skattelettelser bør end ikke overvejes.

»Det understøttes af erfaringerne fra Holland omkring årtusindeskiftet. Her så man de kedelige konsekvenser af ikke fuldt ud finansierede skattelettelser til en i forvejen glohed økonomi, der har mange lighedspunkter med den nuværende situation i Danmark. I Holland er økonomien først nu ved at komme sig efter at have ligget underdrejet i flere år som følge af eftervirkningerne af overophedning,« hedder det i analysen fra Sydbanks makroanalytiker Jan Hovmand-Olsen.

Banken betænkelig

Men også fuldt finansierede skattelettelser betalt af en opbremsning af det offentlige forbrug, er banken betænkelig ved.

»Selv om arbejdsudbuddet givetvis vil stige, vil skattelettelser alt andet lige stimulere den private sektors efterspørgsel og dermed risikere at bidrage med yderligere brænde til bålet,« mener Jan Hovmand Olsen.

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, mener derimod, at skattelettelser finansieret gennem en opbremsning af det offentlige forbrug ligefrem vil have en gavnlig effekt på dansk økonomi i den nuværende situation. Det skyldes, at det offentlige forbrug påvirker bruttonationalproduktet (BNP) direkte, mens en lettelse i indkomstskatterne har en mere indirekte virkning.

»En indkomstskattelettelse slår erfaringsmæssigt ikke så kraftigt igennem på efterspørgslen på kort sigt, da en del af lettelsen spares op, ligesom en del af den afledte forbrugsstigning går til import og derfor ikke påvirker den indenlandske produktion,« påpeger Mads Lundby Hansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.