Danskerne invaderer Berlin

Flere og flere danskere investerer deres friværdi i en lejlighed i Berlin. Priserne er stadig halvt så høje som i København.

Ejendomsspekulation i udlandet er for længst blevet et hit blandt danskerne. Men, hvor det tidligere primært var Sydeuropa, der trak, har danskerne nu kastet sig over det tyske ejendomsmarked. Flere og flere danskere investerer i fast ejendom i nabolandet - først og fremmest i Berlin, hvor boligpriserne er lave sammenlignet med København.

»Der er virkelig tale om en eksplosiv udvikling. Vi har fået over 500 henvendelser, siden vi åbnede for tre måneder siden. Vi var selvfølgelig klar over, at der var interesse, men det har overrasket os, hvor stor den er,« siger Peter Gotschalk, der driver boligformidlingsfirmaet BoligBerlin.

I Berlin er det stadig muligt at købe en lejlighed i centrum for under en halv mio. kr., mens en nysaneret to-værelses lejlighed typisk koster omkring en mio. kr. Selv store penthouselejligheder med udsigt over byens tage kan købes for under det halve af prisen for en tilsvarende lejlighed i København.

Danskere og irere

Peter Gotschalk fortæller, at der generelt er stigende udenlandsk interesse for ejendomsinvesteringer i Berlin, og at det især er danskere og irere, der kigger efter lejligheder på grund af høje priser på de hjemlige markeder.

»Folk har jo mange penge efter det danske ejendomsboom og vil gerne investere friværdien. Jeg tror, det er det samme i Irland,« siger Peter Gotschalk.

En dejlig by

En af de danskere, der har kastet den hjemlige ejendomsgevinst efter det tyske boligmarked, er Per Falkner fra Århus. Sammen med sin kone har han købt en lejlighed i Friedrichshain, tæt ved Alexanderplatz.

»Vi har aldrig før investeret i noget, men vi syntes, det her lød spændende. Berlin er jo en dejlig by, og vi er storbymennesker, der altid har taget på storbyferier,« siger 44-årige Per Falkner.

Han fik idéen fra en kunde i sit firma, som selv netop havde købt lejlighed i den tyske hovedstad, og blev hurtigt overbevist.

»Det er om at slå til, ellers bliver man overhalet af priserne. Andre, vi har talt med, har kigget på lejligheder og sommerhuse herhjemme og i Småland, men priserne er løbet stærkere, end man kunne beslutte sig,« siger Per Falkner, der føler sig overbevist om, at han har gjort en god investering.

Priserne er steget

»Alle siger jo, at Tyskland er ved at komme i gang igen efter en periode, hvor hjulene kørte lidt langsommere dér end i resten af Europa. Og vi kan jo se, at priserne er steget, siden vi købte,« siger Per Falkner, der for to måneder siden gav 70.000 euro (ca. 522.000 kr.) for sine 50 "tyske" kvadratmeter.

I Tyskland måler man det reelle boligareal, mens ydermure med mere tæller med i Danmark. Derfor er kvadratmeterpriserne endnu lavere, end de umiddelbart ser ud til, fortæller Peter Gotschalk.

»For en lejlighed i Friedrichshain er 17.000 kr. en høj kvadratmeterpris. I København giver man mindst det dobbelte,« vurderer direktøren for BoligBerlin.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.