Flere unge køber de helt dyre boliger

Folk er villige til at forkæle sig selv og vil gerne betale for at bo godt. Også selv om de egentlig synes, det er dyrt, erfarer ejendomsmæglere.

Boliger til 20 mio. kr. er ikke længere et særsyn i Danmark.

I øjeblikket har landets ejendomsmæglere 15 boliger til salg, som koster mindst 20 mio. kr.

Den allerdyreste ligger i Hornbæk og koster 37 mio. kr., men så får køberen også »Hornbæks smukkeste og mest velbeliggende ejendom,« lover ejendomsmægler Siesbye og Kapsch.

Nordsjælland er uden sammenligning den landsdel med flest dyre boliger, men fire jyske ejendomme sniger sig med på listen over landets 15 dyreste huse til salg.

Tre af dem er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Lilienhoff A/S, som kan mærke, at flere danskere får penge mellem hænderne.

»Vi har flere og flere unge under 40 år som kunder. De har rigtig mange penge med hjemmefra og er villige til at bruge mange penge på boligen. Folk er i det hele taget villige til at forkæle sig selv og vil gerne betale for at bo godt. Også selv om de egentlig synes, at det er dyrt,« siger ejendomsmægler Hans Lilienhoff fra Lilienhoff A/S.

Et anderledes marked

Ifølge ham gør helt andre mekanismer sig gældende på markedet for liebhaveri end på det almindelige boligmarked.

»De seneste år er det gået strygende i samfundet med lave liggetider og parcelhuse, der ender i budrunder. Det har vi ikke mærket. Vi er relativt uafhængige af konjunkturerne,« siger Hans Lilienhoff. For kort tid siden blev almindelige boliger solgt på rekordtid flere steder i landet, og købere stod nærmest på nakken af hinanden for at komme først. Nu er der kommet væsentligt flere almindelige boliger til salg, og det tager længere tid at sælge dem.

De udsving har Lilienhoff ikke mærket som liebhavermægler.

»Den tid, det tager for os at sælge en bolig, er ret konstant, og det tager forholdsvis lang tid. Ni måneder til et år er ikke unormalt,« siger Hans Lilienhoff.

Han kommer netop fra en fremvisning af en bolig i Risskov ved Århus til 15 mio. kr.

»Den mulige køber kan godt finde på at handle om prisen, men jeg har på fornemmelsen, at det ofte mest er for sportens skyld. Specielt, hvis konen falder for boligen, er det underordnet, om den koster 14,5 eller 15 mio. kr.,« siger Hans Lilienhoff.

Som ejendomsmægler er det naturligvis en fordel, at prisen sjældent er afgørende, men det kan også give problemer.

»Hvis sælger pludselig vil af med sit hus, hjælper det som regel ikke at sænke prisen en mio. kr., selv om det kan være 10 pct. af prisen. På almindelige huse ville det give en effekt, men ikke hos os. Vi er måske nødt til at slå tre mio. kr. af, før vi rammer en ny målgruppe,« siger Hans Lilienhoff.

Lilienhoffs dyreste bolig til salg koster 28 mio. kr. og ligger i Kjellerup, som normalt aldrig optræder på listen over landets dyre adresser.

Men i dette tilfælde er der virkelig tale om liebhaveri, idet køberen kan kalde sig slotsejer og får 570 kvadratmeter bolig med en hovedbygning fra 1442.

Det er umuligt at sige, hvor lang tid det tager at sælge den slags.

»Vi har flere gange oplevet at have ejendomme til salg, hvor der kun har været tre fremvisninger på et år. Men så pludselig har der været flere interesserede i samme uge, så boligerne alligevel er endt i en budrunde,« siger Hans Lilienhoff.

Skulle interessen svigte helt, er løsningen ikke nødvendigvis at sænke prisen. Nogle gange bliver den i stedet sat op - og så bliver boligen solgt.

»Det er forkert at tro, at der er tale om et dårligt hus eller en for høj pris, hvis en bolig ikke bliver solgt. Det betyder sådan set bare, at den rigtige køber endnu ikke har været der. Så vi kan godt finde på at hæve prisen, hvis vi har haft en bolig til salg i lang tid, hvis vi mener, at udviklingen på markedet i perioden retfærdiggør en højere pris,« siger Hans Lilienhoff.

kristoffer.brahm@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.