Coop anklages for konkurrencesnyd

Detailhandel: Coop Danmarks storstilede forsøg på at kapre købmandsbutikker skader konkurrencer, vurderer Dagrofa A/S.

De danske købmænd opfordrer konkurrencemyndighederne til at bremse Coop Danmarks massive forsøg på at overtage en lang række købmandsbutikker.

Detailgigantens offensiv handler om en milliardomsætning, og købmændene vurderer, at et udsalg af butikker vil have betydelige skadevirkninger for konkurrencen og i mange tilfælde kan føre til lokale monopoler.

»Coop Danmark forsøger at bevæge sig under konkurrencemyndigheders radar. Opkøb med en omsætning på mere end 100 mio. kr. skal forelægges konkurrencemyndighederne, da det kan forrykke konkurrencen. Vi mener, der er tale om en koordineret transaktion, som myndighederne bør undersøge,« siger Henrik Gundelach, der er adm. direktør i Dagrofa A/S.

Han tilføjer, at Coop Danmark allerede har en markedsandel i Danmark på 37 pct., og den vil blive højere, hvis det lykkes at købe en række købmandsbutikker.

Det må i sig selv »antages at medføre betydelige skadevirkninger for konkurrencen,« skriver Dagrofa i henvendelsen i til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Individuelle forhandlinger


Dagrofa opfordrer myndighederne til at sikre, at Coop Danmark ikke indgår aftaler om køb af købmandsbutikker, før sagen er vurderet.

Coop Danmark er uforstående overfor Dagrofas forsøg på at torpedere forhandlingerne med en række frie købmænd, der er interesseret i at sælge butikken.

»Vi forhandler individuelt med hver enkelt købmand. Der er tale om forskellige typer af butikker, og de eventuelle vilkår forhandles fra sag til sag,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark.

Koncernen sendte for en måneds tid siden et brev til mere end 100 købmænd med opfordring til en fortrolig drøftelse om en mulig overtagelse. Samtidig blev der indkaldt til orienteringsmøder i fire byer i provinsen.

Møder med 40 købmænd


Ifølge Coop Danmark tog købmændene positivt imod henvendelsen, og der er i øjeblikket forhandlinger med op mod 40 købmænd, som er interesserede i at sælge.

»Det er typisk butikker med en omsætning på 15-20 mio. kr. og opefter, som vi er interesserede i,« siger Jens Juul Nielsen, som ikke vil gætte på, hvor mange købmænd, der ender med at sælge deres butikker til Coop Danmark.

Der er ingen tidsgrænse for forhandlingerne.

Interessen skyldes ikke mindst, at den norske dagligvaregigant NorgesGruppen er på vej til at overtage en del af Dagrofa. Forhandlingerne har stået på længe, og det skaber usikkerhed om fremtiden blandt nogle købmænd.

Det er især købmænd fra Spar-kæden, som overvejer at sælge til Coop Danmark. Men også selvstændige Superbest købmænd er fristet af Coop Danmarks kampagne.

Gråzone i lovgivning


Ifølge en ekspert i konkurrenceret er der tale om en gråzone i lovgivningen.

»Det er vanskeligt at vurdere, om der kan være tale om et samlet salg. Derfor er det naturligt at få en afklaring hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,« siger Peter Møllgaard, professor i konkurrenceøkonomi ved CBS Handelshøjskolen i København.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.