Med CSC i de høje bjerge

CSC har ikke kun et cykelhold i Frankrig i denne tid. 62 medarbejdere fra seks lande så CSC sejre på Alpe d'Huez.

Alpe d'Huez

13,8 km lang, en stigningsprocent på 7,8 pct. i gennemsnit, en halv mio. tilskuere og 21 berømte hårnålesving.

Det er opskriften på den legendariske Alpe d'Huez, hvor tirsdagens etape i Tour de France sluttede med sejr til CSC's Frank Scleck.

Blandt tilskuerne var 62 CSC-medarbejdere, der har valgt at bruge en uges ferie med kollegaer fra hele verden i en såkaldt medarbejderuge på bjerget i Frankrig.

Medarbejderugen er et synligt bevis på, at et sponsorat er meget andet end at brande firmaet i offentligheden. Virksomhedens sponsorat af cykelholdet bliver også brugt til at øge sammenholdet mellem medarbejderne og øge deres motivation.

Selvom man måske ikke umiddelbart tror det, er der flere faktorer, der går igen hos både cykelholdet og virksomheden CSC. En af dem er teamwork.

»Da vi har mange store sager - bl.a. outsourcing og lignende - arbejder vi i teams. Mange af vores opgaver kræver simpelthen teamwork. Det er et væsentlig parameter i vores måde at arbejde på,« fortæller Jesper Kryhlmand, adm. direktør i CSC Danmark.

Styret fra Danmark

CSC har sponsoreret cykelholdet siden november 2000. I begyndelsen var det et rent dansk sponsorat, men i efteråret 2001 blev det løftet fra at være en dansk aktivitet til at være et europæisk sponsorat. Sidste år løftede CSC sponsoratet til at være et globalt projekt.

Det er dog stadig styret fra Danmark og vil i hvert fald være det frem til 2008, hvor den nuværende aftale udløber. Herudover har cykelholdet base i Danmark, hvilket i sagens natur er med til at øge interessen for holdet blandt firmaets medarbejdere.

»Sponsoratet skaber en form for fællesskabsfølelse, der er helt unik og er med til at skabe en særlig identitet for medarbejderne, der formentlig ikke havde været der, hvis vi ikke sponsorerede Team CSC,« siger Jesper Kryhlmand.

Bare "vi" vinder

Hans vurdering bliver bekræftet, da medarbejderne samles til dagens etapeaf-slutning ved en storskærm. Så snart en CSC-rytter kommer i billedet, stiger stemningen, og flere bruger "vi" om holdet.

»Bare vi vinder igen i dag,« lyder det flere gange i løbet af dagen fra medarbejderne.

Sponsoratet har også betydet, at medarbejderne har etableret en cykelklub, der i dag har tæt på 200 medlemmer.

I år er det femte gang, at CSC i forbindelse med Tour de France arrangerer en medarbejderuge, hvor en gruppe medarbejdere og deres familier mod betaling får mulighed for at komme til af sted til tour'en.

I år er der 62 af medarbejderne, der har været heldige "at komme først til mølle". Det betyder, at der er ansatte fra Danmark, Norge, Tyskland, Storbritannien, USA og Australien.

En af dem er Jens Thomassen, 60 år og account direktør i CSC Danmark. Han er af sted for tredje gang.

»Det er sjovt at møde nogle, man ellers kun har skrevet mails til eller snakket i telefon med. Man får en helt anden kontakt med hinanden, når man sidder på en cykel i samme gruppe og stønner og sveder. Så er der ikke forskel på, om man er direktør eller almindelig ansat,« fortæller Jens Thomassen.

Godt samlingspunkt

Udover at cykle de franske landeveje tynde har medarbejderne blandt andet været ude at spille golf. Dertil kommer selvfølgelig de sociale arrangementer blandt andet hygge ved storskærmen i forbindelse med etapeafslutningerne.

»Interessen for cyklingen er helt sikkert vokset blandt medarbejderne, i takt med at sponsoratet er intensiveret. Da Laurent Jalabert vandt bjergtrøjen i 2001, eksploderede interessen, og den er fastholdt siden. Sejre og nederlag påvirker stemningen blandt os. Det er et godt samlingspunkt at have,« siger Jens Thomassen.

Jens Thomassen lader det ikke blive ved en uge på Alpe d'Huez. I slutningen af ugen tager han til Paris med firmaet for at tage del i den traditionsrige afslutning på Champs-Elysées.

anders.lai@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.