Stress-udgifter eksploderer

Det koster samfundet 14 mia. kr. om året, at vi bliver syge af psykisk arbejdsbelastning, især stress.

Stress er blevet en enorm byrde for den danske samfundsøkonomi. Stress-betingede sygdomme koster statskassen milliarder i udgifter til sundhedsvæsenet, og hele produktionsapparatet bliver belastet af sygedage og tidlige dødsfald.

For første gang er der kommet tal på byrdens størrelse. I en ny rapport sætter Statens Institut for Folkesundhed regningen til 13.960 mio. kr., altså små 14 mia. kr. Der står ikke direkte stress på regningen, men i stedet psykisk arbejdsbelastning, for det er det nærmeste, man kommer en definition på de lidelser, vi får, når vi bliver presset for hårdt mentalt af stigende travlhed på arbejdspladsen, på hjemmefronten og af for lidt tid til at nå det hele.

De små 14 mia. kr. er det produktionstab, samfundet lider ved manglende produktion fra dem, der dør tidligt af stress, og fra dem, der holder op med at arbejde i en periode eller i resten af livet. Dertil skal lægges omkostningerne ved de sygdomme, stressen løbende giver os. Regnestykket står i rapporten "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark."

Jo yngre den stressramte er, jo større er tabet for samfundet, fordi det koster mest i tabt arbejdskraft.

I den gale retning

På det punkt går udviklingen i den gale retning, viser nye, foruroligende tal fra et af landets største pensionsselskaber, Danica.

En opgørelse, der medregner statistikken for den forgangne del af 2006, viser, at hver fjerde erstatning for tab af arbejdsevne til yngre mennesker i gruppen 30-50 år skyldes psykiske lidelser, og andelen har været støt voksende i de senere år.

Samlet lægger de psykiske lidelser beslag på 19 pct. af de udbetalte erstatninger for tabt erhvervsevne i den forløbne del af 2006. I 2002 udgjorde de under 10 pct.

»De viser, at der bliver flere og flere yngre, der rammes af stress. Det gælder både i gruppen, der kræver erstatning for tab af erhvervsevne, og for dem, der via deres sundhedsforsikring søger hjælp til dækning af psykologbistand mm.,« siger Danicas cheføkonom, Jens Christian Nielsen.

Udviklingen undrer ikke stresseksperten Bo Netterstrøm, som er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, og som ved siden af driver stressklinikken samme sted.

»Hvor stort, problemet ender med at blive, må guderne vide. Men vi kan se, at det bliver mere og mere udbredt. Jeg er enig med verdenssundhedsorganisationen WHO, når den siger, at stress og følgesygdommene vil blive et af de største helbredsproblemer i de kommende årtier,« siger Bo Netterstrøm.

»Det medfører enorme produktionstab for samfundet, at folk får stress, for de er væk i lang tid - nogle gange kan det tage år, hvis de har været helt nede at ligge. Det vil være et voldsomt tab, hvis vi ender med, at 10 pct. af arbejdsstyrken er væk fra arbejdsmarkedet pga. stress og relaterede sygdomme. Men vi skal nok nå dertil. Vi er der allerede i områder af arbejdsmarkedet,« siger Bo Netterstrøm.

lone.andersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.