Optionsgevinster er præget af tilfældigheder

Tildelingen af aktieoptioner til danske topchefer er eksploderet, og mange kritiserer, at gevinsterne ikke altid afspejler direktørens indsats. Der er noget om snakken, viser Morgenavisen Jyllands-Postens beregninger.

Få vil påstå, at direktørerne i medicinalindustrien gennem de seneste fem år har arbejdet syv gange dårligere end finansdirektører på samme niveau.

Alligevel er værdien af en gennemsnitlig bankdirektørs aktieoptioner steget syv gange så meget som en medicinaldirektørs i perioden, viser en gennemgang af 136 børsnoterede virksomheders kursudvikling.

Tallene viser, at ledelsens indsats langtfra er det eneste, der har indflydelse på virksomhedens aktiekurs og dermed værdien af ledelsens egne optioner.

»Hvis man skal stille det firkantet op, må alle bankdirektører være ekstremt gode, eller også må andet spille ind,« siger Ken Bechmann, ekspert i aktieaflønning og lektor på Copenhagen Business School, der er ved at færdiggøre en undersøgelse af udviklingen af optionsaflønning gennem de senere år.

»Det er svært præcist at opgøre, hvor stor en del af kursstigningen, der kan tilknyttes den enkelte direktør. Typisk siger man, at i hvert fald halvdelen af kursstigninger eller -fald skyldes markedsudviklingen, og nogen vil sige, at det måske er helt op mod 80-90 pct.,« siger Ken Bechmann.

Kritiske topchefer

Tidligere har en række fremtrædende topchefer kritiseret aflønningsformen, bl.a. topchefen i Jyske Bank, Anders Dam:

»Ideen med optioner var at give direktører et ekstra incitament til at gøre deres virksomheder til en succes. Men i virkeligheden er der tale om uigennemskuelige aflønninger, præget af tilfældigheder,« sagde Anders Dam til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvis en gennemsnitlig direktør fik tildelt optioner for en værdi af en mio. kr. den 2. januar 2002, er der stor forskel på, hvor stor en gevinst direktøren kunne hæve knap fem år senere, den 30. juni 2006, viser Morgenavisen Jyllands-Postens beregninger.

Gevinsten afhænger af, hvilken branche direktøren arbejder i.

Således ville den gennemsnitlige finansdirektørs ene million være blevet 1.221.426 kr. mere værd i perioden, mens medicinaldirektørens optioner kun havde givet ham en gevinst på 175.400 kr.

En stor del af tilfældighedselementet fjernes, hvis virksomhederne anvender den type aktieoptioner, der kaldes branche-indekserede optioner.

Da bliver direktionen kun belønnet for den aktiekursstigning, der er ekstraordinær i forhold til den øvrige branche, og det vil eliminere størstedelen af tilfældighedselementet ved konjunkturændringer. Men denne form for optionsprogrammer bruges kun af 2-3 pct. af de børsnoterede selskaber i Danmark, vurderer Ken Bechmann.

»Der er bl.a. det problem ved branche-indekserede optioner, at hvis kursen rasler ned, men falder mindre end konkurrenternes, vil direktøren stadig kunne få store gevinster. Det er således svært at sige, om det ene er bedre end det andet,« pointerer han.

line.ronn@jp.dk

peter.ganry.nielsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.