Landmændene bruger mere gift

Landmændene øger forbruget af sprøjtemidler og erkender selv, at målene i pesticidplanen ikke bliver nået. Det vækker politisk vrede.

I strid med alle politiske aftaler sprøjter landmændene stadig mere gift ud over de danske marker. 3.246 tons sprøjtemidler blev kørt ud på markerne i 2005. Det svarer til en stigning på 12 pct., og landbrugets topfolk erkender nu, at det bliver noget nær umuligt at nå målene i pesticidplanen.

Ifølge pesticidplanen skal landbruget præstere en betydelig reduktion i forbruget af sprøjtemidler inden 2009.

»Det indgår slet ikke i vores overvejelser at ændre målene i pesticidplanen. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi får landbruget til at leve op til målene. Planen er stadig relativt ny og skal have tid til at virke, men det er et alvorligt problem, at forbruget af sprøjtemidler ligefrem stiger, når målet var en betydelig reduktion,« siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.

Målet i pesticidplanen er at reducere det såkaldte behandlingsindeks til 1,7. Indekset udtrykker, hvor mange gange markerne sprøjtes med en given dosis. Nye opgørelser fra Miljøstyrelsen viser imidlertid, at behandlingsindekset er steget de seneste fire år - i 2005 er der tilmed tale om en markant stigning. Det vækker vrede i forligspartierne bag pesticidplanen - regeringen og Dansk Folkeparti.

Miljøordfører Jørn Dohrmann (DF) fastslår, at målene i pesticidplanen står fast.

»Jeg er træt af at høre på dårlige undskyldninger fra landbruget. Erhvervet blev hørt, da vi vedtog planen, og man tilkendegav, at det blev svært, men ikke umuligt at nå målene. Nu ser vi så, at forbruget af pesticider ligefrem stiger. Det er utroligt skuffende, at erhvervet ikke lever op til aftalen og konstant prøver at bortforklare udviklingen,« mener Jørn Dohrmann.

Frygt for politisk indgreb

I landbruget frygter man et politisk indgreb i form af kvoter eller øgede afgifter på pesticiderne. Men både Jørn Dohrmann og Eyvind Vesselbo betragter det som en nødløsning.

»Det her handler om miljøet - ikke om at fylde statskassen med afgiftskroner. Det er problematisk, hvis man tillader folk at forurene, blot de betaler afgiften,« mener Eyvind Vesselbo.

Jørn Dohrmann tilføjer:

»Hvis vi indfører øgede afgifter eller pesticidkvoter på de enkelte bedrifter, vokser risikoen for, at landmændene illegalt importerer pesticider fra Tyskland eller Polen. Vi ser allerede en stigende ulovlig import af gødning, fordi den enkelte landmand er pålagt en kvote i Danmark. Det er langt bedre, hvis landbrugets organisationer viser vilje og offensivt sørger for, at hver eneste bedrift får gennemgået sit pesticidforbrug,« siger Jørn Dohrmann.

Henrik Høegh, der er viceformand i Dansk Landbrug, mener imidlertid, at der er masser af vilje og gode intentioner i erhvervet:

»Men vi må bare erkende, at det - trods vores kampagner - ikke går, som vi havde håbet. En række afgørende forudsætninger er ændret, siden pesticidplanen blev vedtaget, og vi må nu erkende, det virker urealistisk at nå målet.«

Nye forudsætninger

Han peger på følgende forudsætninger, der har ændret sig afgørende de seneste år:

  • Efter en række år med faldende forbrug af pesticider kæmper en del landmænd nu mod stadig mere ukrudt i markerne. Henrik Høegh har selv fået mange flere tidsler i sine kornmarker, fordi han nogle år har sparet for meget på pesticiderne.
  • En række milde efterår betyder, at afgrøderne i stigende grad bliver angrebet af skadedyr.
  • Doseringen er nedsat på flere sprøjtemidler. Det vil alt andet lige øge behandlingsindekset
  • Et stigende rapsareal øger forbruget af pesticider.
  • Stadig flere landmænd undlader at pløje. Det er gavnligt for brændstofforbruget og udvaskningen af kvælstof. Men det medfører mere ukrudt og stigende forbrug af pesticider.


»Politikerne bør også huske, at vores pesticidforbrug trods alt kun er på 50-65 pct. af niveauet i resten af Nordvesteuropa. Meget tyder på, at en del landmænd allerede har passeret smertegrænsen, for tidslerne står altså i klynger ude på markerne. Og hvis jeg ikke bekæmper dem i år, er der endnu flere næste år,« siger Henrik Høegh, der selv driver landbrug på Lolland.

lars.attrup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.