Storfallent vil elske karantæne

Indgreb: Skat vil have sat 100 konkursryttere ud af spillet med konkurskarantæne. Storfallenten Klaus Garde Nielsen glæder sig.

»

Go ahead.

Make my day.«

Sådan lyder opfordringen til de danske politikere fra storfallenten Klaus Garde Nielsen, der ifølge eget udsagn vil elske en konkurskarantæneordning i Danmark.

Som beskrevet i Morgenavisen Jyllands-Posten i går opfordrer Skat regeringen til at fremsætte et lovforslag hurtigst muligt, så skifteretter fremover får mulighed for at frakende konkursryttere retten til at drive virksomhed i tre år, hvis de har påført andre tab gennem groft uforsvarlig forretningsførelse.


Skat vurderer forsigtigt, at omkring 100 personer bør sættes ud af spillet, fordi de hvert år koster statskassen store summer - da Skat undersøgte 40 af dem, viste det sig, at de havde påført det offentlige tab på 700 mio. kr. på tre år.

Skat vil ikke ud med navnene på de 100 personer, men den stærkt kontroversielle forretningsmand Klaus Garde Nielsen har i årevis været jagtet af Skat og politiet, og han er kendt for at bruge et stort antal stråmænd for at sløre sin egen forbindelse til de nødlidende selskaber, som han mod betaling overtager.


Selskabet skifter navn, ledelse og adresse og får lov at sejle, indtil de bliver tvangsopløst i skifteretten.

På det tidspunkt er alle bilag som oftest forsvundet, og den nye direktør er blank, hvad angår selskabets forhold.

Stråmænd står i kø


Men Klaus Garde Nielsen, der selv vurderer, at han står bag 400-500 konkurser, frygter altså ikke en konkurskarantæne - tværtimod:

»Det vil jo bare betyde, at priserne vil stige på det produkt, jeg tilbyder, og det vil sikkert også drive nogle ud af markedet. Men folk står i kø for at arbejde for mig, og jeg vil kunne skaffe 200 stråmænd uden problemer,« siger Klaus Garde Nielsen.

»Hvis én af dem får karantæne, står nye klar, og myndighederne ved ikke hvem, så de vil ikke kunne tegne noget mønster,« siger Garde Nielsen, der peger på, at danske selskaber gerne må have udlændinge i ledelsen.


»Hidtil har jeg ikke brugt polakker og englændere, fordi jeg ikke ville provokere unødigt. De kan ikke stoppe mig, for jeg laver ikke noget ulovligt,« siger Klaus Garde Nielsen, der har en lang række domme for blandt andet bedrageri bag sig og netop nu står tiltalt i en ny sag om groft skatte- og skyldnersvig.

I Sverige har man for længst indført konkurskarantæne, men netop nu diskuteres det, om det er for let at omgå ordningen ved hjælp af stråmænd, og herhjemme erkender flere, at det er en alvorlig udfordring.

»Når man forhindrer folk i at stå med eget navn, er der kun stråmændsløsningen tilbage, og det kan give en opblomstring af stråmænd. Det vil give karantæner til stråmænd, og dermed kan det gå i sig selv, men jeg er med på, at det er en svær problematik. Men det kan være muligt at finde frem til de reelle bagmænd og straffe dem,« siger professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er formand for Konkursrådet.

Hos bagmandspolitiet siger statsadvokat Jens Madsen:

»Konkurskarantæne er et godt værktøj, da der ikke er krav om en forudgående strafferetlig dom. Dermed kan vi effektivt sætte en stopper for professionelle konkursryttere. Men det løser ikke problemet med stråmænd.«

Klaus Garde Nielsens stråmænd er hemmelige, men Jyllands-Posten har tidligere identificeret flere af dem, herunder en alkoholiseret førtidspensionist i et kælderværelse i Spørring samt en bistandsklient med rockerforbindelser.

Sidstnævnte, Johhny Fisker Jacobsen, var tiltalt i en sag om momssvindel, men i april afgik han ved døden efter et ildebefindende.

Upopulær hos Skat


Klaus Garde Nielsen erkender ligeud, at han ikke er populær hos Skat, men han mener, at skytset skal rettes mod andre.

»De (Skat, red.) kan ikke lide mig, men jeg deltager ikke i stunts, der giver tab for statskassen,« siger han og peger på, at selskaberne allerede er nødlidende, når han overtager dem.

Han lukker dem blot ned, og han fungerer i egen optik som en slags erhvervslivets bedemand.

Konkursrådet, der rådgiver Justitsministeriet om ændringer af konkursloven, anbefalede allerede i februar sidste år at indføre regler om konkurskarantæne i Danmark, men siden er intet sket.

Justitsministeriet undersøger i øjeblikket flere økonomiske forhold i forslaget, og ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) vil regeringen først senere i år tage stilling til, om lovforslaget overhovedet skal fremsættes.

Karantæne


Konkursrådets anbefaling


Konkursrådet blev nedsat i 2001 og rådgiver regeringen om ændringer i konkursloven

I februar sidste år anbefalede Konkursrådet at indføre konkurskarantæne i Danmark.

Karantænen skal rettes mod personer, der har påført andre tab på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse.

Skifteretten skal have bemyndigelse til at idømme karantæne, og den skal således heller ikke betinges af, at der kan påvises strafbare forhold efter straffeloven.

Karantænen skal som udgangspunkt gælde for tre år.

Jeg vil kunne skaffe 200 stråmænd uden problemer.
Klaus Garde Nielsen,storfallent

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.