- For abonnenter
Situationen lige nu
Hvordan er situationen lige nu? Det spørgsmål har man hørt mange gange de seneste dage, når man har åbnet for tv og set en af de mange såkaldte livereportager fra snevejret.
Og hver gang har den nysgerrige journalist fået svar fra den stovte oversergent, den gæve saltspreder eller den klatøjede meteorolog.
Og næsten hver gang har svaret lydt:
»Det sner, og det fyger.«
Men det er ikke nok for den kække reporter, der vil have mere. Således blev en oversergent afkrævet et svar på, hvad det største problem var her midt i sneen.