• For abonnenter

Gule går til røde

Den forestående konflikt på arbejdsmarkedet får nu uorganiserede og medlemmer af de gule fagforeninger til at søge tilbage under de røde faner. Det skriver fagbladet Jern og Maskinindustrien og erhvervsportalen Idag.dk.

Eftersom de gule fagforeninger ikke har overenskomst med arbejdsgiverne er medlemmerne ikke dækket økonomisk i tilfælde af konflikt, og det indser medlemmerne nu så småt, lyder det fra Dansk Metal.

Fagforeningen sporer således en mindre tilbagegang på a-kassedelen i januar end i de foregående måneder.

»Det er en klar tendens. Der er betydeligt flere, der ringer for at melde sig ind end sædvanligt,« siger faglig sekretær for bygge- og anlægssekretariatet i Dansk Metal, René Zingenberg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen