- For abonnenter
Hed sommer i byggeriet
Byggeriet har indtil nu haft en meget hed sommer. Og det er ikke vejret, vi tænker på. Men den økonomiske ophedning, branchen er inde i. Næsten hver anden bygge- og anlægsvirksomhed (46 pct.) meldte i det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik om mangel på arbejdskraft. Det er det højeste niveau, der nogensinde er registreret.
Der er især mangel på malersvende og på ansatte i entreprenørvirksomheder. Blandt malervirksomhederne er det over halvdelen (51 pct.), der kunne have produceret mere, hvis de havde kunnet skaffe mere arbejdskraft. Og blandt entreprenørvirksomheder siger præcis halvdelen, at de havde haft større produktion, hvis ikke det var for mangel på arbejdskraft.