- For abonnenter
Sportsvogne drøner mod store gevinster - også når de står stille i garagen
Har du benzin i blodet, og er aktiekursernes acceleration for sløv? Så kan klassiske biler muligvis have din interesse. Enkelte biler er steget flere hundrede pct. på ganske få år - men klassiske biler er dog et marked, hvor prisudviklingen kan være svær at gennemskue.
Værkstedet synes ikke af meget og er ganske ordinært. Lystofrør kaster køligt lys ned mod betongulvet, tænger og skruenøgler i forskellige størrelser har hver en fast plads på væggen og ved siden af værktøjet, signalerer en afklædt kvinde, der kigger ud i lokalet fra en plakat, at arbejdspladsen har en klar overvægt af mænd.