Den videbegærlige antistræber

Clement Kjersgaard har gået på privatskole i Aarhus, på gymnasiet i Hong Kong, på universitetet i Oxford og bagefter i København. Nu laver han det, han altid har villet, men han bliver aldrig færdig med at uddanne sig.

Artiklens øverste billede
Clement Kjersgaard er kendt for snakke meget og stille meget lange spørgsmål til sine tv-gæster. Arkivfoto: Joachim Adrian

Clement Kjersgaard begyndte sin karriere som tv-vært på DR i programmet ”Tal med Gud” i 2004. Han havde ikke selv søgt jobbet, men var blevet opdaget af Mads Brügger og Mikael Bertelsen, hhv. ophavsmand og programchef bag programmet.

»Som jeg husker det, så Mads et interview med mig i Berlingske, hvorefter han ringede til Mikael, som var til tv-festival, og sagde ”Mikael, jeg har fundet værten”. Mikael sagde, ”jeg har ikke tid til at tale nu, jeg skal flyve hjem”. Mikael kommer op i flyet, og der ligger den udgave af Berlingske Tidende med det interview med mig,« fortæller Clement Kjersgaard.

Interviewet handlede om Clement Kjersgaards projekt Ræson, et dengang nystartet magasin om politik, som i kraft af interviewet kom til at spille rollen som uopfordret jobansøgning – en jobsansøgning, der vel at mærke stadig lever i bedste velgående.

»Jeg har kunnet konstatere, at hvis man laver sin egen lille butik, og siger ”nu laver vi noget, sådan som vi gerne vil det”. Så kan andre se det og forholde sig til det, og så vil de gerne komme over i butikken. Det er en meget konkret transaktion, for så har de jo set produktet,« siger Clement Kjersgaard og fastslår:

»What you see is what you get. Det er det, jeg godt kan lide ved mediebranchen, der kan du kun bedømmes på det, du laver, og du er kun så god som dit sidste produkt.«

Siden debut-programmet har Clement Kjersgaard været vært på en lang række DR-programmer. I år kan han fejre sit tiårs jubilæum på stedet, hvor også vores samtale foregår, i et tilfældigt mødelokale, imens han spiser sin frokost. Da jeg spørger, om han hele tiden har haft en plan for, hvad han skulle, svarer han prompte:

Jeg havde ikke forudset, at jeg skulle arbejde så længe i DR. Men det siger bare noget om, hvor desperat huset har brug for mig

Clement Kjersgaard, vært på DR’s ”Debatten”

»Jaja, ja! Det var nogenlunde det her. Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, havde jeg snarere troet, at jeg lavede Ræson eller tilsvarende uafhængige medieprodukter. Jeg havde ikke forudset, at jeg skulle arbejde så længe i DR. Men det siger bare noget om, hvor desperat huset har brug for mig og ikke om så meget andet,« siger han. Lidt flabet, lidt med et glimt i øjet – ligesom man kender ham fra tv.

Man skal kun lære at arbejde én gang

Clement Kjersgaards første store skridt mod fremtiden blev taget i en tidlig alder, langt fra Ræson og den blå DR-bygning på Amager. Familien Behrendt Kjersgaard flyttede til Aarhus i 1982, og allerede som 11-årig etablerede Clement Kjersgaard Århus Børneradio.

Clement Kjersgaard startede som11-årig Århus Børneradio. Arkivfoto: Joachim Adrian.

”Det andet” var i børneradio-dagene den katolske privatskole Sankt Knuds i Aarhus, hvor dansklæreren Lise Fabricius krævede dansk stil en gang om måneden og på den måde lærte Clement Kjersgaard at arbejde og skrive. En lektie, han betragter som værende helt elementær i livet:

»Man skal ligesom kun lære at arbejde én gang. Hvis man er heldig, lærer man det i skolen. Hvis man er knap så heldig, lærer man det først senere.«

Færdig før brødet hopper op

Efter grundskolen på Sankt Knuds gik det næste store skridt tværs over kloden til Hong Kong, hvor Clement Kjersgaard tog sin studentereksamen på Li Po Chun, en af de 12 skoler, der udgør United World College.

»Det blev de to bedste år af mit liv, og uden tvivl de to år, som flyttede mig mest socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt, akademisk – på alle måder. Oplevelsen af at komme til den anden side af jorden uden at have mødt en eneste af de personer, man skulle bo med, uden at have set et eneste billede af det sted, hvor man skulle bo, og samtidig skulle tale engelsk hele tiden fra den ene dag til den anden,« begynder han og afslutter:

»Når man gør sådan noget, og det lykkes, og når de mennesker, man møder, bliver de vigtigste mennesker i ens liv, så vender ens opfattelse af verden sig meget, tror jeg. Man oplever, at det er en beslutning, man kan træffe selv, og at det er noget, man kan lykkes med. Man oplever, at ens indflydelse på ens eget liv er kolossalt stor,« erfarer Clement Kjersgaard.

Clement Kjersgaard er mest kendt som vært på DR’s ”Debatten”, hvor han styrer debatdeltagerne med hård hånd. Arkivfoto: Joachim Adrian

»Jeg havde længe en yndlingsstribe i tegneserien ”Radiserne”, hvor Søren Bruns lillesøster sidder og laver lektier ved siden af en brødrister. Så siger hun ”jeg laver lektier og har brug for hjælp. Søren, kom og hjælp mig”. Søren Brun kommer op for at hjælpe hende, og hun siger ”jeg vil have det overstået, før mit ristede brød hopper op.” Sådan har jeg det også,« fastslår han og griner over striben.

»Jeg er god til ikke at udskyde tingene, og jeg lærte at komme i gang, og at stille det sværeste spørgsmål først – skyde ind til grundproblemet og løse det. Det er den eneste arbejdsproces, jeg kender, og det, jeg har i høj grad lært i Hong Kong og i Oxford.«

Clement Kjersgaard kigger hovedsageligt rundt i lokalet, imens han fortæller og husker tilbage. Samtidig rykker han rundt i sædet som en andenklasses-dreng op til frikvarter. Men da samtalen næsten uundgåeligt falder på det udenlandske uddannelsessystem over for det danske, er der pludselig ro i sædet, øjenkontakt og en finger i vejret.

»Tager man det faglige udbytte, jeg fik af de fem år i udlandet, og lægger det over for alle de år jeg tilbragte i det danske uddannelsessystem, så ser det danske system ikke særligt imponerende ud. Vi får for lidt ud af den tid, vi bruger. Lærerne spilder deres tid, eleverne spilder deres tid, og det forekommer mig åndssvagt,« konstaterer Clement Kjersgaard, imens argumenterne synes at stille sig i beredskab i hans talestrøm, der er udflydende, men samtidig utrolig målrettet og klar i spyttet.

Efter at have afsluttet sin bachelor i Oxford vendte Clement Kjersgaard tilbage til Danmark, 21 år gammel og med en prestigefyldt uddannelse, som ikke kunne bruges i Danmark. Han begyndte på statskundskab på Københavns Universitet, og mens han studerede, lancerede han Ræson. Herfra er det groft sagt gået slag i slag.

En tosporet uddannelse

Med et imponerende uddannelsesforløb og ditto karriere fristes man fejlagtigt til at tro, at Clement Kjersgaard har siddet på forreste række siden første klasse for at nå så langt så hurtigt.

»Jeg er ikke nogen stræber. Jeg har altid været okay med at gå i skole, men jeg levede aldrig for at få gode karakterer – og godt det samme, for det gjorde jeg ikke konsekvent. Jeg vidste instinktivt, at ethvert fagforløb er ”gæt, hvad læreren tænker på”, og i det øjeblik, jeg havde fået 11 eller 13 én gang, så vidste jeg, at jeg havde knækket koden, og dér forsvandt min interesse for at performe fuldstændig,« erkender han.

I stedet for at jage de gode karakterer har Clement Kjersgaard haft travlt med andre ting ved siden af skolen – et parallelt uddannelsesforløb i livets skole.

»Mit skoleblad, min lokalradiostation, de projekter, jeg lavede i Hong Kong og i Oxford, mine planer for at lave film og tv – alle de ting har altid været vigtigere end min skole. Jeg har altid kørt i to spor, og derfor har jeg haft en uafhængighed eller frihed i forhold til det faglige. Jeg har haft mig selv meget med og forholdt mig selvstændigt fagligt til det, jeg lavede, i stedet for at gå til det, som om det var udenadslære,« fortæller han.

Clement Kjersgaard har blandt andet studeret i Hong Kong. Arkivfoto: Joachim Adrian

»Jeg synes, at man skal finde noget at blive rigtig god til, og så skylder man sig selv ikke at gøre det let. Man skal ikke være bange for at udfordre sig selv. Jeg frygter, at det her karakterfokus og gennemførelsesfokus belønner folk for at være uambitiøse og tage de lette eksamener, og det bliver man ikke klogere af. Det gælder om at gøre sig bedre, styrke sin faglighed og sin selvrespekt.«

Sig det med Sokrates

Da frokosten på tallerknen er spist op, og timen er ved at rinde ud, trænger et sidste spørgsmål sig på.

Er du færdig med at uddanne dig?

»Nej, og jeg vil sige som Sokrates: ”Det eneste, jeg ved, er, at jeg ingenting ved.” Jeg har relativt systematisk, siden jeg forlod universitetet, været opmærksom på, hvad jeg ikke ved noget om. Jeg har nogle kolonner, som jeg fylder op og får læst op på, når jeg har chancen for det. Hvis man skal overleve på sin viden, er man nødt til at have den, og det er utroligt arrogant at tro, at man kan leve i medie-, kultur-, eller undervisningsbranchen uden at arbejde på at vedligeholde sin viden,« påpeger Clement Kjersgaard og uddyber:

»Der er meget lidt af det arbejde, jeg laver, hvor jeg ikke føler, at jeg kommer ud med et større fagligt udbytte. Jeg er meget åben over for ting, som jeg ikke ved, så på den måde uddanner jeg mig hele tiden. Jeg er mere skeptisk over for decideret efteruddannelse eller kurser – det forekommer mig altid fuppet. Min personlige form for efteruddannelse er at finde den i det, jeg laver, både i det, jeg siger ja til, og den måde, jeg udfører tingene på. Altså, jeg har aldrig været på kursus,« tilføjer han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.