Robotklipperen kørte fast

Selv ikke større hjul kunne få en robotplæneklipper til at klare opgaven.

De er smarte, hvis de altså virker. Med en robotplæneklipper kan man lægge sig i hængekøjen med en kold drink, nyde solens stråler og gynge frem og tilbage, mens plæneklipperen selv holder styr på græsplænen i haven. Helt så nemt var det dog ikke at få slået græsset for en mand, der havde investeret i netop sådan en maskine.

Plæneklipperen kunne kun køre i ca. fem minutter, inden den satte sig fast. Den uheldige ejer henvendte sig til den butik, hvor han havde købt sin plæneklipper. Her blev han henvist til producenten, som anbefalede, at ejeren af græsplænen skulle udfylde huller og ujævnheder i græsplænen.

Manden gjorde, som producenten anbefalede, men lige lidt hjalp det. Robotplæneklipperen blev ved med at sætte sig fast. Han henvendte sig derfor igen til butikken for at få pengene tilbage, men det blev afvist.

Ejeren af robotplæneklipperen valgte derfor at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet.

Større hjul

Robotplæneklipperen blev købt tilbage i 2011, og i forbindelse med behandlingen af klagen oplyste manden, at han ikke var blevet oplyst om, at plæneklipperen ikke kunne klare muldvarpeskud, større huller eller ujævnheder i haven.

Mens Forbrugerklagenævnet behandlede sagen, forsøgte manden selv at løse problemet ved at montere større hjul på maskinen. Det forbedrede ydeevnen, men løste ikke problemet.

Butikken, som manden købte robotplæneklipperen i, afviste at lade købet gå tilbage, fordi maskinens begrænsninger fremgik af den medfølgende manual, og fordi der var gået mere end 30 dage, inden manden henvendte sig.

Butikken oplyste, at manden først henvendte sig ca. fem måneder efter, at han havde foretaget købet.

Da Forbrugerklagenævnet skulle træffe en afgørelse i sagen, var der uenigheder om, hvorvidt kunden skulle have medhold i sagen.

Tre af fem nævnsmedlemmer endte med at stemme til fordel for kunden, der dermed får sine penge tilbage, selv om han først henvendte sig efter fem måneder.

»Det følger af købeloven, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for købers bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende,« lød begrundelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.