Vivino skal have 10 mio. brugere om et år

Heini Zachariassen flyttede hele familien til San Francisco i august for at gøre Vivino til en stor forretning. Der er masser af penge i Silicon Valley, hvis man har det rette koncept, mener han.

Artiklens øverste billede
Heini Zachariassen, indehaver af Vivino, rejste 50 mio. kr. i Silicon Valley. Foto: Jens Panduro

SAN FRANCISCO

Heini Zachariassen tjener ingen penge. Hans virksomhed omsætter for meget lidt. Alligevel er det lykkedes ham at rejse over 50 mio. kr. i kapital. For han har noget, de elsker i Silicon Valley. Brugere.

200.000 personer scanner en vin via hans app på en almindelig lørdag for at få information om den vin, de drikker. I alt er 2,7 mio. brugere registreret på Vivino, hvor man også kan anmelde vin. Og hver dag kommer flere til. Appen er den førende vin-app i verden og ligger blandt de 10 bedste i mad og drikke-kategorien i Apples App-store.

»Lige nu handler det om at få brugere. Vi skal have 10 mio. brugere inden for et år, så kan vi begynde at tale forretningsmodel,« siger Heini Zachariassen, da Jyllands-Posten møder ham i San Francisco.

Han var aldrig i tvivl om, at han måtte rykke til USA på et tidspunkt.

»Vivino er ikke lavet for at blive stor i Vestjylland, det skal være stort her.«

USA er Vivinos største marked, og vindistriktet Napa Valley ligger en kort køretur væk. Med tiden håber Heini Zachariassen at få et samarbejde op at køre med verdens største vinproducenter. For når brugerne er tikket ind, skal der til at tjenes penge.

Forretningsmodellen er ikke klar endnu, men det bliver en form for distribution og markedsføring, forklarer Heini Zachariassen. Sidder du for eksempel på en restaurant og scanner vinen, kan du få tilbudt seks flasker med det samme til levering. Vivino skal ikke levere selve vinen, men være bindeled og tage en provision. Men Heini Zachariassens investorer vil gerne vente med den del.

»De siger til mig: ”Du kan altid sælge vin, men du kan ikke altid blive nummer et”. Vinduet er der nu til at få en førerposition, så det går vi efter,« siger Heini Zachariassen.

Pengene massivt til stede

Efter at han er flyttet til San Francisco, har han mødt folk fra både Google, Facebook og Apple. Dem ville han ikke møde, hvis han meldte sig ind i en dansk Rotary-klub. Alt, hvad der sker i Silicon Valley, drypper nedad, forklarer han. Når han går til netværksarrangementer og sammenkomster, er der en stor chance for, at han møder nogle, der skriver for Techcrunch eller Food & Wine. Det giver en større stemme end et mindre medie i Danmark.

»Her er glohedt lige nu. Forestillingen om, at det er svært at rejse penge, holder ikke. Faktum er nok, at det er svært at lave et produkt, der kan skaffe nok brugere,« siger Vivino-stifteren.

I dag er det ikke nok at lave en app, der kun kan tjene penge på at opkræve 6 kr. ved download. Der skal en større forretningsmodel til.

»Men har du det, er det nemt. Brønden er bestemt ikke ved at løbe tør. Det er med at springe på nu, for det varer nok ikke ved,« lyder opfordringen fra Heini Zachariassen.

Selv kan han klare sig halvandet år endnu, inden han enten skal rejse ny kapital eller have sat fut i indtjeningen i Vivino.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.