• For abonnenter

Dankort rekord i julehandlen

Traditionen tro var butikkerne 23. december fyldt til bristepunktet med juleramte danskere, der skulle have de sidste indkøb på plads. Og for andet år i træk blev rekorden for flest betalinger med dankort slået. 4 mio. gange fik landets dankortautomater lillejuleaftensdag lov at læse en magnetstrimmel eller chip, hvilket er 400.000 gange mere end forhenværende rekorddag, 23. december 2003.

Der er også tale om en kraftig stigning i antal dankortbetalinger, hvis man sammenligner hele december måned frem til juleaften med den samme periode i 2003. Hele 63,7 mio. gange gjorde en dansker sig en smule fattigere med et enkelt strøg, hvilket er næsten 10 mio. flere gange end sidste år. Siden dankortet blev introduceret i 1983 og frem til udgangen af november i år, er der foretaget 4,7 mia. betalinger med dankort i Danmark. JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen