- For abonnenter
Hr. Møller købte eneretten til Danmarks olie for 40 kr. – punktummet for olieefterforskning får aftalen til at ligne danmarkshistoriens største økonomiske kup
Afdøde skibsreder A.P. Møllers investering er forrentet mindst et par milliarder gange, siden prins Henrik i august 1972 drejede den blå losseventil mod venstre på tankskibet Marie Mærsk og lod den første danske olie strømme i land til Gulfs raffinaderi på Stigsnæs ved Skælskør. Med salget af Maersk Oil til franske Total for 47 mia. kr. kunne A.P. Møller-Mærsk se den sidste del af fortjenesten strømme ind i kassen.
De første 500 liter fra Marie Mærsk blev fordelt i 150.000 ampuller og foræret væk som nøgleringsvedhæng fra Gulfs danske benzinstationer. Danmark havde taget det første lille skridt i rejsen mod selvforsyning. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) benyttede lejligheden til at ære sin far, A.P. Møller, der et årti tidligere havde