- For abonnenter
Myndighed: Bankers milliardgebyr bør undersøges nærmere
EU-organ vil have undersøgt konsekvenserne af et forbud mod bankers milliardindtægt på salg af investeringsbeviser. Et forbud vil få stor betydning for danske investorer.
Det europæiske tilsyn med værdipapirer og markeder, ESMA, anbefaler en nærmere undersøgelse af, hvad et egentligt gebyrforbud vil betyde for private investorer i investeringsbeviser. Kommer der et forbud, vil det herhjemme få betydning for flere hundredetusinde privatinvestorer og sætte en stopper for et gebyr på over 1,8 mia. kr. om året.