Kristian Karlshøjs græs skal erstatte soja: »Det vil være en revolution inden for dansk landbrug«

På Ausumgård i Vestjylland går gårdejer Kristian Karlshøj og venter på en afgørelse, der kan få stor betydning for fremtiden. Både hans egen og vores.

Hvis han får penge fra GUDP-puljen, kan han nemlig sætte gang i et forsøgsanlæg, der skal omdanne græsset fra hans marker til proteinfoder. Det vil i så fald blive et af de første græsproteinanlæg i Danmark.

Man har længe forsket i at trække protein ud af græs, og i 2018 lykkedes det første gang danske forskere at udvikle en metode. For Kristian Karlshøj kan det betyde, at hans græsmarker bliver mere brugbare: I dag bruger han meget af græsset til at producere biogas, og i fremtiden vil et anlæg potentielt kunne udvinde proteinet, inden det omdannes til gas.

Bruges proteinet til foder, bliver anlægget interessant for flere end bare Kristian Karlshøj. For på sigt er målet, at græsproteinet skal kunne erstatte soja, der i dag importeres fra Sydamerika.

Jeres forsøgsanlæg skal trække protein ud af græs. Hvordan foregår det helt konkret?

»Man har altid vidst, at der er et højt proteinindhold i græs. Men det er kun dyr med flere maver, der kan fordøje det og få fordele af det som hele græsstrå. Nu har man imidlertid fundet ud af, at man kan trække proteiner ud af græsset, så det også kan bruges til eksempelvis kyllinger og grise. Og græsdelen kan vi stadigvæk bruge til køer eller biogas.

Det er helt unikt og spændende, fordi det kan erstatte noget af den store sojaeksport fra Sydamerika.«

Men vil I kunne konkurrere med prisen på soja?

»Vi er stadigvæk i en forsøgsfase, hvor vi har brug for at eksperimentere og finde de mest effektive løsninger. Det er derfor, vi har brug for penge fra GUDP-puljen, så vi med tiden kan skabe et produkt, der er konkurrencedygtigt.

Som det er nu, vil prisen på græsprotein være dobbelt så høj som den konventionelle soja. Vi vil dog godt kunne matche den økologiske soja – og der er jo en stigning i økologiske landbrug. Så vi er godt på vej.«

Hvad vil jeres projekt betyde for klimaet?

»Det interessante ved græs er, at det vokser i andre områder af verden end sojaen. Det er måske de færreste der ved det, men fodersoja er en af de primære årsager til, at naturskovområder bliver ryddet i Sydamerika. Det har store konsekvenser for klimaet og befolkningen.

I vores del af verden kan vi ikke selv dyrke soja, men vi har det perfekte klima til græs. Og så har græs et meget stort rodnet, der er med til at hive næringsstofferne op og binde kulstof i jorden. Det gør, at jorden bliver som en svamp og har nemmere ved at tilmelde sig tørke- og regnperioder.«

Hvorfor lige Ausumgård?

»For ni måneder siden blev vi kontaktet af Vestjyllands Andel, der vidste, at vi havde fulgt med i forskningen på sidelinjen. De ville gerne starte et samarbejde, fordi vi i forvejen bruger kløvergræsset til biogas, og det vil vi stadigvæk kunne med restprodukterne.

På den måde får vi altså udnyttet græsset så effektivt som muligt. I første omgang handler det om at lave græsproteinet til dyrefoder, men jeg kunne forestille mig, at vi også vil eksperimentere med at erstatte de sojaprodukter, som vi selv spiser. Det vil være en revolution inden for dansk landbrug, der så for alvor kan træde ind i klimakampen. Så ja, det vil få stor betydning for Ausumgårds fremtid – men også landbruget generelt.«

Om projektet får millionstøtten, bliver afgjort i løbet af januar. Hvis det lykkes, satser Kristian Karlshøj på at have et produkt klar allerede næste sommer.