Kristian Karlshøjs græs skal erstatte soja: »Det vil være en revolution inden for dansk landbrug«

Et nyt forsøgsanlæg på Ausumgård ved Struer skal omdanne græs til proteinfoder. Ifølge gårdejer Kristian Karlshøj har græsset på sigt også potentiale til at erstatte soja i madvarer.

Artiklens øverste billede
Et græsproteinanlæg vil gøre det muligt for gårdejer Kristian Karlshøj at trække protein ud af sit græs, inden han giver det til køerne eller bruger det til biogasproduktion. Arkivfoto: Finn Frandsen

På Ausumgård i Vestjylland går gårdejer Kristian Karlshøj og venter på en afgørelse, der kan få stor betydning for fremtiden. Både hans egen og vores.

Hvis han får penge fra GUDP-puljen, kan han nemlig sætte gang i et forsøgsanlæg, der skal omdanne græsset fra hans marker til proteinfoder. Det vil i så fald blive et af de første græsproteinanlæg i Danmark.

Man har længe forsket i at trække protein ud af græs, og i 2018 lykkedes det første gang danske forskere at udvikle en metode. For Kristian Karlshøj kan det betyde, at hans græsmarker bliver mere brugbare: I dag bruger han meget af græsset til at producere biogas, og i fremtiden vil et anlæg potentielt kunne udvinde proteinet, inden det omdannes til gas.

Bruges proteinet til foder, bliver anlægget interessant for flere end bare Kristian Karlshøj. For på sigt er målet, at græsproteinet skal kunne erstatte soja, der i dag importeres fra Sydamerika.

Jeres forsøgsanlæg skal trække protein ud af græs. Hvordan foregår det helt konkret?

»Man har altid vidst, at der er et højt proteinindhold i græs. Men det er kun dyr med flere maver, der kan fordøje det og få fordele af det som hele græsstrå. Nu har man imidlertid fundet ud af, at man kan trække proteiner ud af græsset, så det også kan bruges til eksempelvis kyllinger og grise. Og græsdelen kan vi stadigvæk bruge til køer eller biogas.

Det er helt unikt og spændende, fordi det kan erstatte noget af den store sojaeksport fra Sydamerika.«

Men vil I kunne konkurrere med prisen på soja?

»Vi er stadigvæk i en forsøgsfase, hvor vi har brug for at eksperimentere og finde de mest effektive løsninger. Det er derfor, vi har brug for penge fra GUDP-puljen, så vi med tiden kan skabe et produkt, der er konkurrencedygtigt.

Jeg kunne forestille mig, at vi også vil eksperimentere med at erstatte de sojaprodukter, som vi selv spiser.

Kristian Karlshøj, ejer på Ausumgård

Som det er nu, vil prisen på græsprotein være dobbelt så høj som den konventionelle soja. Vi vil dog godt kunne matche den økologiske soja – og der er jo en stigning i økologiske landbrug. Så vi er godt på vej.«

Hvad vil jeres projekt betyde for klimaet?

»Det interessante ved græs er, at det vokser i andre områder af verden end sojaen. Det er måske de færreste der ved det, men fodersoja er en af de primære årsager til, at naturskovområder bliver ryddet i Sydamerika. Det har store konsekvenser for klimaet og befolkningen.

I vores del af verden kan vi ikke selv dyrke soja, men vi har det perfekte klima til græs. Og så har græs et meget stort rodnet, der er med til at hive næringsstofferne op og binde kulstof i jorden. Det gør, at jorden bliver som en svamp og har nemmere ved at tilmelde sig tørke- og regnperioder.«

Hvorfor lige Ausumgård?

»For ni måneder siden blev vi kontaktet af Vestjyllands Andel, der vidste, at vi havde fulgt med i forskningen på sidelinjen. De ville gerne starte et samarbejde, fordi vi i forvejen bruger kløvergræsset til biogas, og det vil vi stadigvæk kunne med restprodukterne.

På den måde får vi altså udnyttet græsset så effektivt som muligt. I første omgang handler det om at lave græsproteinet til dyrefoder, men jeg kunne forestille mig, at vi også vil eksperimentere med at erstatte de sojaprodukter, som vi selv spiser. Det vil være en revolution inden for dansk landbrug, der så for alvor kan træde ind i klimakampen. Så ja, det vil få stor betydning for Ausumgårds fremtid – men også landbruget generelt.«

Om projektet får millionstøtten, bliver afgjort i løbet af januar. Hvis det lykkes, satser Kristian Karlshøj på at have et produkt klar allerede næste sommer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.