Næsten alle danskere elsker kød, selv om vi gerne vil spise mindre af det

Veganere og vegetarer får masser af plads i medierne. De er dog stadig i mindretal blandt danskerne, der i højere grad lader aftensmaden bestå af kød med tilbehør.

Artiklens øverste billede
54 pct. af danskerne erkender ifølge en undersøgelse, at kød udgør størstedelen af deres aftenmåltid. Arkivfoto: Ditte Lysgaard Holm

Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at 96 pct. af danskerne ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer ønsker at minimere deres kødforbrug. Hverken tal eller afsender var dog korrekt, og begge dele er nu rettet. Jyllands-Posten beklager fejlen.

Udmeldingerne om danskernes forhold til kød stikker i flere retninger.

Sidste år kunne analyseinstituttet Ipsos Danmark eksempelvis konkludere, at 35 pct. af de adspurgte i en undersøgelse havde skåret ned på deres kødforbrug i løbet af det forgangne år. Undersøgelser fra Madkulturen viser dog også, at danskerne generelt spiser kød oftere end tidligere, mens tal fra supermarkederne afslører, at salget af alternativer til kød er meget lavt. Så hvad er egentlig op og ned?

Danskernes aftensmad består i 8 ud af 10 tilfælde af kød med tilbehør, og kød spiller i dag stadig hovedrollen i planlægning, indkøb og tilberedning af aftensmåltidet. 54 pct. af danskerne siger, at kød udgør langt størstedelen af deres måltid.

Langt de fleste danskere er altså stadig det, man kunne kalde ortodokse kødspisende eller flæsketarer. Denne forbrugeradfærd står i stærk kontrast til mediebilledet, hvor man får indtryk af, at en stor del af danskerne er blevet veganere, vegetarer eller som minimum fleksitarer (altså fleksible vegetarer, der nogle aftener spiser kød).

De mange trosretninger inden for kød er steget i antal, og specielt de anti-kødorienterede versioner får god mediedækning, da det er nyt, anderledes og spændende – og det modsatte af hvad størstedelen af befolkningen spiser.

Forandringer i fødevareforbruget er ofte længe undervejs, da det er baseret på kultur, tradition og vaner, hvorfor ændringer ofte tager meget lang tid.

Kød er derudover en meget traditionel fødevarekategori med et lavere innovationsniveau end andre kategorier. Derfor er kød heller ikke noget, der sådan lige forsvinder i morgen. Forandringer tager tid, nogle gange hele generationer.

Enkelte gange kan trends påvirke forbruget i opadgående eller nedadgående retning i en kort periode. Det skete eksempelvis i 2011-2014, hvor kødsalget steg på grund af palæokuren og stenalderkosten. Siden da er forbruget af kød dog faldet hvert år med et par procentpoint, og selv de store spillere på markedet forventer, at kødsalget fortsætter med at falde.

Der er nemlig tegn på, at forandringer er på vej, idet specielt yngre generationer er mere interesseret i alternativer til kød eller kødløse dage.

Tal fra Coop Analyse viser, at 44 pct. af dem, der skærer ned på kødet, gør det ved at indføre kødfrie dage, mens 38 pct. skærer ned ved at have mindre kød på tallerkenen og supplere med andre fødevarer.

I alt har 39 pct. af danskerne skåret ned på deres forbrug af kød, fjerkræ og fisk de seneste fem år, og 2 pct. er helt holdt op med at spise kød. Danskerne fortæller, at den væsentligste årsag til at skære ned på kødindtaget er hensynet til klimaet.

En del forbrugere orienterer sig altså i stigende grad mod det grønne køkken og tænker i både klima, dyrevelfærd og sundhed – og konsekvensen er, at de skærer på kødet. Denne ændrede adfærd er mest udbredt blandt yngre forbrugere (under 35 år), der bor i byerne, og de fleste af dem er kvinder.

Der er ingen, der forventer, at danskerne bliver vegetarer eller veganere i morgen. Vi er grønne kødelskere. Men der vil komme stadig flere, der delvist tilpasser deres indkøb og måltider til en ny og mere grøn adfærd og dermed bliver fleksitarer.

Louise Byg Kongsholm er trendforsker og ejer af Pej Gruppen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.