Isolation, fravær af fællesskab og manglende tillid: Distanceledelse kræver en tydelig leder

I takt med globalisering, projektarbejde og udflytning bliver distanceledelse et stadig mere afgørende vilkår. Afstanden mellem leder og medarbejder kan skabe mange udfordringer, men der kan også være fordele ved at få tingene på afstand. »Det giver et klarsyn, overblik og et helikopterperspektiv,« siger forfatter til bog om distanceledelse.

Artiklens øverste billede
Når ikke lederen er til stede i det daglige, risikerer vedkommende at miste den uformelle forbindelse til sine medarbejdere. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Et stort antal ledere, projektledere og specialister med ledelsesansvar arbejder i dag under det vilkår, at lederen befinder på en adresse, mens medarbejdere og projektdeltagere er på andre adresser.

Distanceledelse kaldes det, og det fænomen har Lars Pedersen, der er indehaver af Pitstop Management, skrevet bogen ”Er der en leder til stede?” om.

»Der er helt klart et øget fokus på og en stigende bevidsthed om betydningen af distanceledelse og virtuelt samarbejde. På en måde har det jo været sådan gennem mange år, at virksomheder er spredt over mange lande og matrikler, men de stadigt stigende større enheder både nationalt og internationalt sætter fokus på at blive effektive i at lede på distancen og gennem teknologier,« forklarer Lars Pedersen.

Han tilføjer, at udbredelsen af denne ledelsesform også finder sted i de offentlige organisationer, hvor de mange udflytninger af statslige styrelser har sat distanceledelse i fokus.

Lars Pedersen påpeger, at distanceledelse ikke handler om at starte helt forfra med at forstå ledelsesbegrebet.

»Distanceledelse står på skuldrene af, hvad vi ellers ved og har lært om ledelse, samarbejde, coaching, team og kommunikation. Det er de særlige vilkår, der stiller særlige krav til lederne,« understreger han.

Fald- og guldgruber

Blandt de særlige krav er eksempelvis, at lederen er dygtig til at bygge relationer, og at han eller hun er kompetent i forhold til at opbygge tillid. Et tema, der ifølge Lars Pedersen bliver stærkt udfordret, når man samarbejder over distance.

»Lederen skal konstant tænke i, om han eller hun gennem sin kommunikation gør den oplevede afstand kortere, eller om den måske blev længere, fordi lederen valgte det forkerte medie at kommunikere på. De gode eksempler er, at lederen finder balancen mellem at skabe værdi på distancen ved at være tilgængelig og gennem at mødes ansigt til ansigt ved at være fysisk til stede på de forskellige adresser,« siger han.

I et fysisk samplaceret miljø er der gennem enhver arbejdsdag en masse små uformelle kontakter, og dem mister vi i det virtuelle samarbejde.

Lars Pedersen, indehaver af Pitstop Management

Faldgruberne er ifølge Lars Pedersen, at lederen glemmer og ikke prioriterer den sociale opmærksomhed.

»I et fysisk samplaceret miljø er der gennem enhver arbejdsdag en masse små uformelle kontakter, og dem mister vi i det virtuelle samarbejde. Lederen skal derfor være opmærksom på at sikre løbende kontakt. Man skal endvidere være opmærksom på, at man ikke kun ser på de outcomes, som medarbejdere på distancen leverer. Lederen kan ikke se de indsatser, der er gjort, og man risikerer derfor at bedømme leverancer og ikke indsatser,« siger han.

Men der er ikke kun faldgruber ved distanceledelse. Der er findes også nogle guldgruber, mener Lars Pedersen.

»Fordelene er blandt andet, at man netop har tingene på afstand. Det giver et klarsyn, et overblik og et helikopterperspektiv, som lederen kan levere til sine distancemedarbejdere og -projektdeltagere. Lederens fordele er også at kunne bygge bro mellem lokationer og at sikre en værdiskabende videndeling mellem medarbejdere på forskellige fysiske arbejdspladser,« siger han.

Ledelsen skal være klar og tydelig

Også hos Center for Ledelse kender man til udbredelsen af distanceledelse.

Chefrådgiver Jesper Bubandt Toft forklarer, at både distancen og også teknologien stiller nogle krav til lederne og medarbejderne.

»De fire mål for god distanceledelse, som vi arbejder med, er oplevet nærvær, vi-følelse, koordination og retning. Det er også mål, man arbejder med generelt i ledelse. På en måde kan man sige, at distancen udfordrer din ledelse til at være endnu mere klar og tydelig,« siger han og fortsætter:

»Og så er der de teknologiske aspekter, hvor man skal have gode rutiner ind i brugen af de forskellige typer af teknologi, man bruger. Det kræver noget tilvænning, men kan godt lade sig gøre. Vi har jo vænnet os til telefonen og er så småt ved at vænne os til telekonferencer, videokonferencer og web-baserede samarbejdsplatforme,« forklarer Jesper Bubandt Toft.

Man kan sige, at distancen udfordrer din ledelse til at være endnu mere klar og tydelig.

Jesper Bubandt Toft, chefrådgiver ved Center for Ledelse

Han fremhæver, at ledelsen skal være tydelig i sin brug af teknologier og være klar på, hvad og hvordan man måler på resultater.

»Når distancen udfordrer ledelsen, er det vigtigt at have en god fælles forståelse af ledelse. Det kan hjælpe at finde nogle målepunkter, man selv som leder kan holde øje med. Og så er det vigtigt, at ledernes ledere har fokus på god ledelse. Det er en ekstra udfordring, hvis chefen presser lederne ned i opgaveløsning i stedet for op i helikopteren og arbejde med struktur, delegering og tillid,« siger chefrådgiveren.

Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Ifølge Jesper Bubandt Toft skal man være særligt opmærksom på, at medarbejderne kan blive distancerede eller distancere sig, fordi de mangler den daglige tilpasning.

»Fordi man ikke er sammen ofte eller hver dag, så kan medarbejderne ikke læse lederen og ikke tilpasse sig kulturen og det uudtalte, som man plejer. Der kan opstå en følelse af isolation, fravær af fællesskab og manglende tillid,« forklarer han.

»Det vigtigste er at være klar og tydelig i sin ledelse samt struktureret og velforberedt i brugen af andre teknologibaserede møder, som er noget andet end et fællesmøde, hvor alle er til stede. Og så gælder det om at finde måder, hvorpå det uformelle og kulturskabende kan komme ind i de nye mødeformer,« siger Jesper Bubandt Toft.

Ifølge Lars Pedersen har det faktum, at digital kommunikation ofte erstatter fysisk tilstedeværelse, ændret måden, ledere skal kommunikere virksomhedens mission og vision på.

»Det skal ske endnu mere, det skal ske mere hyppigt og meget tydeligere end i det traditionelle miljø. Hvor ejendomsmægleren taler om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, så gælder det her kommunikation, kommunikation, kommunikation,« siger han.

Mere distanceledelse i fremtiden

Hvordan vurderer du, at distanceledelse kommer til at udvikle sig i de kommende år – og hvad bliver afgørende for udviklingen?

»For mange organisationer er fremtiden, at færre skal præstere mere. Sammenlægninger, fusioner og samarbejder skaber større enheder, og det sker i former, der ikke altid betyder, at man er i samme formelle organisation. I stedet foregår samarbejdet i netværk og værdikæder, og det kræver ledelse og samarbejde over distancen,« siger Lars Pedersen.

Jesper Bubandt Toft har også et bud:

»Distance er og har altid været et vilkår for mange organisationer – helt fra militæret til en børnehave med flere afdelinger. Vi kommer til at få mere af det også på tværs af kulturer, fordi teknologien gør det muligt, og mange virksomheder bliver mere globale. Vi kommer til at få lettere ved det, fordi vi vænner os til det. Distance er noget af det, man ikke kan komme let omkring, så det forsvinder ikke. Til gengæld kalder det på, at ledelsesopgaven bliver taget meget seriøst. Det kan godt være en udfordring at få tid nok til at arbejde med den nødvendige struktur på sin ledelse i en travl hverdag med mange opgaver og måske endda også geografisk spredt,« mener chefrådgiveren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen