Syddjurs' borgmester udpeger de historiske bavnehøje som kommunens vartegn

Når borgmesteren i Syddjurs skal pege på ét vartegn for hele den langstrakte kommune, vælger han kommunens mange bavnehøje. De er præget af årtusinders historie med gletsjere i Istiden, begravelser i Bronzealderen og varslinger for vikingerne.

Artiklens øverste billede
Agri Bavnehøj, som er den højeste af Syddjurs' bavnehøje. Dem har Syddjurs' borgmester udpeget som kommunens vartegn. Vi har været afsted med turguide og naturekspert Hother Hennings. Foto: Kasper Heden Andersen

Skulle Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs, pege på Ebeltofts vartegn, var han ikke i tvivl. Den røde dame – den restaurerede Maltfabrik – er byens vartegn. Skulle han pege på Hornslets, er han heller ikke være i tvivl og peger lynhurtigt på Rosenholm Slot. Men adspurgt om, hvad der er hele kommunens vartegn, udbeder han sig betænkningstid.

Samme problem opstod for borgmesteren i Norddjurs, der ligesom Syddjurs strækker sig over meget mere end bare en enkelt hovedby. Ole Bollesen lander på bavnehøjene, der fordeler sig jævnt i den aflange kommune.

»Jeg synes, vores natur og helt specielt bavnehøjene er noget, som kendetegner os,« konkluderer han.

Fra høj til høj tændte man ild i lange kæder. Så varslede man, at der var ubudte gæster på vej. Det har været kritisk militær infrastruktur.

Hother Hennings, indehaver af Aros Adventure

En af de mest kendte er Agri Bavnehøj, som med sine 137 meter er det højeste punkt i Mols Bjerge. Agri udtales Auri, og højen står så godt som midt i Danmark, hvis man fraregner Bornholm. Derfor var højen også centrum i det såkaldte System 34-koordinatsystem, som frem til 2006 blandt andet blev brugt til kort over kongeriget. Fra toppen af Agri Bavnehøj kan man se, hvilken retning f.eks. Aarhus Domkirke ligger i, og hvor langt væk man er fra den.

»Jeg kunne have sagt Malten, Rosenholm Slot eller Kalø Slotsruin – kommunen skulle jo oprindeligt have heddet Kalø – men bavnehøjene er noget, der binder kommunen sammen. I gamle dage tændte man glædesblus fra høj til høj,« siger Ole Bollesen og erindrer, at det senest skete, da Danmark fik en ny tronfølger i form af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys søn prins Christian.

En gletsjer er en flødeskumskage

Men bavnehøjenes historie strejker sig langt længere tilbage end til prins Christians fødsel. En af dem, som kan fortælle om højene og det unikke landskab i Syddjurs, er Hother Hennings. Han er opvokset i Hornslet og har i dag firmaet Aros Adventure, som arrangerer ture og arrangementer bl.a. i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge.

»Jeg synes, folk er kommet for langt væk fra naturen og historien, og det lever jeg af at formidle. At vise folk deres land,« siger han.

Han fortæller, at det unikke landskab i Mols Bjerge blev dannet under den tredje istid for mellem 22.000 og 12.000 år siden. Her lagde en gletsjer sig ind over store dele af det danske landskab, og han beskriver dens effekt som »en flødeskumskage«.

»Hvis du sætter dig på sådan en, splatter den ud til alle sider. En af de gletsjerudløbere er så gået op igennem Aarhus-bugten. Den var cirka 18 kilometer bred og 500 meter høj og buldrede frem som en stor bulldozer. På den måde har den formet landskab ved at skubbe materialer ud til siden,« fortæller han.

Hother Hennings har tidligere været direktør for blandt andet Lokalaviserne Østjylland. I dag guider han danskere rundt i naturen under sloganet: "Ud i naturen, ind i historien." Foto: Kasper Heden Andersen

Cirka 10.000 år efter flødeskumskagen havde formet det syddjurske landskab, blev de naturlige højder brugt som gravsteder til Bronzealderens stammehøvdinger og andre stormænd. For at ære de afdøde skulle de begraves så tæt på solen som muligt, hvilket gjorde højene i Syddjurs til oplagte gravpladser.

Derfra byggede bronzealderfolket op til 10 meter høje gravsteder af græstørv. På Agri Bavnehøj er der brugt cirka 650.000 af de naturlige byggeklodser til gravhøjen, hvilket svarer til et opgravet græsareal på cirka syv hektar. Hother Hennings forklarer også, at gravhøjene var statussymboler for datidens høvdinger.

»Andre har tænkt, hold da op, en stærk stamme, der bor her, når man kan stable sådan en høj op. I dag bygger man jo også store bygninger og broer for at imponere. Der har været status i det,« siger han.

Kommunikation for vikingekonger

Det var dog først cirka 900 år e.Kr., at flere af højene blev til de såkaldte bavnehøje, som Ole Bollesen peger på som kommunens vartegn.

Bavnehøjene hedder, som de gør, efter den brændestabel, en såkaldt bavn, som engang lå på toppen af højen og blev brugt som varsling, når vikingekongens fjender sejlede ind i Aarhus-bugten.

Det er klart, at hvis han havde sagt rådhuset i Ebeltoft, så ville fanden være løs.

Hother Hennings, indehaver af Aros Adventure

»Harald Blåtand stod med det her problem, at Aarhus blev angrebet i tide og utide. Derfor tændte de bål på de højeste toppe i landskabet, og de højeste toppe var jo ofte de gamle gravhøje. Vikinger var udmærket klar over, at det var gamle bronzealderhøje. Symbolikken var derfor også, at vores forfædre ligger og passer på os,« siger han og uddyber:

»Fra høj til høj tændte man ild i lange kæder. Så varslede man, at der var ubudte gæster på vej. Det har været kritisk militær infrastruktur,« forklarer Hother Hennings.

Bavnehøjenes varslingssystem blev brugt helt frem til General Ryes tilbagetrækning op gennem Jylland i 1849. Derfra blev bavnene dog erstattet af andre kommunikationsmidler som for eksempel telegrafen, og bavnene optændes kun symbolsk som ved årtusindeskiftet og prins Christians fødsel.

Vandretur i højene

På toppen af Agri Bavnehøj sidder et ægtepar og betragter det bugtende landskab. En mild morgendis lægger imidlertid en dæmper for at spejde langt ud over havet, selv om man for toppen normalt kan se til f.eks. Aarhus.

»Her er fantastisk, men det var nogle stejle bakker,« siger Lise Johansen.

Hun er på vandretur på Mols-ruten med sin mand, Allan Keller, hvis skjorte er drivvåd i sommervarmen. De er fra Farum og har ikke ”besteget” de gamle gravhøje i Syddjurs før. De er imidlertid ikke i tvivl om, at området og historien er fængende.

Ægteparret Lise Johansen og Allan Keller tager sig et hvil på toppen af Agri Bavnehøj på deres tur rundt på Mols Bjerge-stien. En cirka 60 km vandrerute i landskabet. Foto: Kasper Heden Andersen

»Det er altid interessant at se nye ting, hvor der står noget om historien, og hvorfor de er der. Og det er jo stort set lige meget, hvor man kommer hen, så er der noget. Jeg synes, det er meget interessant,« siger Allan Keller.

»Man lærer sit land at kende, når man kommer ud på den her måde,« tilføjer Lise Johansen.

Politik og bavnehøje

Borgmester Ole Bollesen ved godt, at bavnehøjene findes i mange andre kommuner også, men han understreger, at de er en stor del af Syddjurs’ historie og udseende. Hother Hennings ved dog ikke selv, om han ville have peget på bavnehøjene som kommunens vartegn.

»Et vartegn er noget let genkendeligt. For eksempel Aarhus og Rådhustårnet. Der er bavnehøje alle steder i landet, selvfølgelig er det en fællesnævner her i kommunen, men det er svært at bruge som branding. Men det er noget markant, det er rigtigt,« siger han.

Han fortæller, at selv om bavnehøjene og det omkringliggende landskab er unikt, havde han nok selv valgt Kalø som vartegn, men tilføjer med et glimt i øjet, at der måske er gået politik i valget.

På toppen af Agri Bavnehøj står et monument, som med et "kompas" på toppen viser, i hvilken retning nærliggende steder er. Blandt andet viser det retning mod domkirketårnet i Aarhus. Foto: Kasper Heden Andersen

Under udarbejdelsen af kommunesammenlægningen i 2005 blev der nemlig udskrevet en folkeafstemning om, hvad den nye kommune skulle hedde. Selv om Kalø Kommune var mest populært blandt beboerne, kunne de lokale byråd dog ikke blive enige. Det blev derfor en sag for opmand for sammenlægningsprojektet, den tidligere Aarhus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen og daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Valget faldt på Syddjurs, som dermed favner alle kommunens hovedbyer.

Og det kan være derfor, at valget af Syddjurs’ vartegn falder på de markante høje, som blev skabt af Istiden, bygget af bronzealderfolket og brugt af vikinger, ifølge Hother Hennings.

»Det er klart, at hvis han havde sagt rådhuset i Ebeltoft, så ville fanden være løs. Men når han siger bavnehøjene, så er det noget, hele kommunen kan være med på,« siger han.

Fik du læst de andre artikler i JP Aarhus’ serie om vartegn?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.