Unge Ryomgård-forskere strøg helt til tops

Søskendepar gik i fodspor på storesøster i konkurrencen for unge forskere

Artiklens øverste billede
Gustav Kvist Kalmar blev en af de yngste 1. pladsvindere i Unge Forskeres 33 år lange historie. Foto: Unge forskere 

For tre år siden vandt Frederikke Kalmar fra Ryomgård junior-titlen i den landsdækkende konkurrence Unge Forskere, og nu har hendes to søskende Gustav Kvist Kalmar og Nanna Elizabeth Rosa Kalmar endnu engang sat Ryomgård på landkortet i konkurrencen.

Tirsdag 27. april fandt årets præmieoverrækkelsen i Unge Forskere sted, og her snuppede søskendeparret to flotte førstepladser i hver sin kategori.

1. pladsen i Life Science kategorien for folkeskoleelever gik til Gustav Kvist Kalmar, 5. klasse, fra Ryomgård Realskole med hans projekt om Nykturi.

Nykturi er nok bedre kendt som nattetisseri, og Gustav Kvist Kalmar undersøgte i sit projekt forskellige naturlige og bivirkningsfrie alternativer til behandling af problemet ved hjælp af statistiske analyser af data fra forsøgspersoner.

Gustav Kvist Kalmar blev med sin førsteplads en af de yngste vindere i Unge Forskeres 33 år lange historie.

1. pladsen i Life Science kategorien for ungdomsuddannelser gik til storesøster Nanna Elizabeth Rosa Kalmar, fra 1. G på Egå Gymnasium, med hendes forskning inden for sub-ultralyds påvirkning på bakteriers vækst, også fra Ryomgård.

Af de seks førstepladser som blev uddelt i hver af de respektive kategorier, gik tre af førstepladserne til projekter fra Jylland. Heraf var to altså fra Ryomgård.

Mere hæder

Præmieregnen stoppede dog ikke der for Ryomgård.

Suruthiga Ravichandran, som også bor i Ryomgård og også går på Egå gymnasium, vandt sammen med sin projektgruppe en særpris fra Danmarks Tekniske Universitet for deres arbejde med saltvandsbatterier.

Frederikke Kalmar, som altså vandt junior-konkurrencen, sammen med sin projektmakker SDU-særprisen for deres arbejde med kvantekryptering.

Udover ovenstående priser, vandt Nanna også en plads til VM i Science i USA til næste år, hvor hun sammen med to andre projektgrupper skal repræsentere Danmark. Slutteligt vandt hun også Leo-fondets særpris.

Syddjurs klarede sig flot

Også fra andre unge forskere i Syddjurs var der flotte resultater.

Degania Laura Skovsted Feig fra Rønde vandt således også to flotte præmier for hendes projekt ”Vands tilstandsformer i skyer repræsenteret i klimamodeller”.

Degania Laura Skovsted Feig, der går i 2. G på Egå gymnasium, vandt andenpladsen i Physical Science kategorien, og vandt den prestigefyldte Blooms forsknings- og formidlingspris, som er en billet til at fortælle om sin forskning til Bloom – festivalen om naturvidenskab på lige fod med de ”voksne forskere”.

Unge Forskere-konkurrencen er en slags Danmarksmesterskab i naturvidenskab for folkeskoler og ungdomsuddannelser og afholdes én gang om året med deltagelse fra mange folkeskoler og ungdomsuddannelser fra hele landet.


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.