Drenge reddet efter uheldig bådtur i Ebeltoft

Tre 15-16-årige drenge endte med at ringe 112, da de natten til onsdag havde begivet sig ud på et lidt uigennemtænkt natligt eventyr.

Drengene havde været på stranden i Ebeltoft, da de så en båd i vandet, som de tænkte kunne være sjov at stage en tur i. Efter lidt stagen rundt kom de dog pludseligt for langt ud på vandet til, at de kunne styre båden, oplyser Østjyllands Politi.

De tre drenge sprang til sidst i vandet for at svømme ind, men én af dem måtte give op og vendte tilbage til båden, hvor han ringede til alarmcentralen kl. 1.44.

Mandskab blev sendt til stedet, og de traf hurtigt de to drenge, der var svømmet i land. Den tredje dreng blev reddet i land fra båden. Båden blev sat på plads, og drengenes forældre blev kontaktet. Alle slap uskadt fra episoden.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen