Miljøstyrelsen giver grønt lys til udvidelse af Aqua

Miljøstyrelsens velvilje er et vigtigt skridt videre i arbejdet med Aqua Akvarium & Dyreparks store plan.

Artiklens øverste billede
Miljøstyrelsen giver nu lov til, at bl.a. odderen kan se frem til mere plads og nye medbeboere i Silkeborg. Foto: Claus Bonnerup

Aqua Akvarium & Dyrepark har modtaget en længe ventet god nyhed: Miljøstyrelsen har givet grønt lys til den udvidelse af parkens areal, som Aqua har søgt om i forbindelse med deres store masterplan, oplyser Silkeborg-attraktionen i en pressemeddelelse.

Lokalplanen i forhold til udvidelsen blev godkendt allerede i foråret, og nu er tilladelsen fra Miljøstyrelsen altså også kommet på plads. Miljøstyrelsen begrunder deres godkendelse af udvidelsen med, at Aqua Akvarium & Dyrepark i deres arbejde med at formidle om den danske natur til børnefamilier samt børn og unge varetager en samfundsmæssigt vigtig opgave.

Parkens masterplan vil da også give besøgende i Aqua endnu flere muligheder for at opleve den danske natur og for at komme tæt på endnu flere spændende dyr.

Det fortæller administrerende direktør for Aqua og Ferskvandscentret, Knud Bundgaard, i pressemeddelelsen:

»Med denne godkendelse fra Miljøstyrelsen vil det fordoble vores dyreparks areal, der bliver på mere end fem hektarer. Silkeborg får med realiseringen et stort oplevelsescenter med den danske natur og naturformidling som omdrejningspunkt. Formålet er at skabe en fantastisk og autentisk oplevelse af den danske natur for hele familien, både store og små, men også for naturkenderen og den, der måske først lidt senere i livet har fået interesse for naturen.«

Covid-19-krisen og specielt nedlukningen i foråret har fået endnu flere danskere til at interessere sig for naturen, som aldrig har været mere populær end nu:

»Og derfor er der brug for viden og dialog om, hvordan vi passer på den og bruger den bæredygtigt. Og det er altså som formidler af denne viden, at Miljøstyrelsen anerkender, at Aqua spiller en vigtig rolle.«

For Silkeborg som Danmarks Outdoor-hovedstad er det selvfølgelig også vigtigt, at der er ”et vindue” til naturen, hvor man kan få viden om og blive klædt på til at få det bedste ud af at færdes i naturen.

Leder af Aqua Akvarium & Dyrepark, Lisbeth Skovmand Høgh, glæder sig:

»Med dispensationen er vi er kommet et vigtigt skridt videre i arbejdet med vores plan. Nu kan vi endelig komme i gang.«

Tilladelsen er dog blot én af rigtig mange brikker, der skal på plads, før alt kan blive en realitet.

»Der ligger et meget stort arbejde forude, ikke mindst med fundraising til planen og med den videreudvikling. Derfor er det heller ikke inden for nærmeste fremtid, at det nye areal skal tages i brug. Men man kan godt glæde sig til, at der på sigt vil komme flere større danske dyr til dyreparken – og at legende læring og legepladsen selvfølgelig stadig vil være en vigtig del af et besøg i Aqua i fremtiden,« siger Lisbeth Skovmand Høgh ifølge pressemeddelelsen.

ufno

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.