Silkeborg henter Nicklas Helenius i AGF

Nicklas Helenius tager turen ned i 1. division, hvor han for anden gang i karrieren skal spille for Silkeborg.

Artiklens øverste billede
Nicklas Helenius, der lige nu primært er reserve i AGF, har tidligere spillet for Silkeborg i 2016/17-sæsonen. Arkivfoto

Angriberen Nicklas Helenius gør efter årsskiftet comeback i Silkeborg.

1.-divisionsklubben oplyser mandag på sin hjemmeside, at den har skrevet en kontrakt på 3,5 år med angriberen, der i øjeblikket er reserve i superligaklubben AGF.

Den 29-årige angriber spillede tilbage i 2016/17-sæsonen for Silkeborg.

»Jeg er kommet til et trin i min karriere, hvor jeg har behov for at spille så meget som muligt.«

»Det er ambitionen, at jeg skal ind at være en fast del af startformationen, og den udfordring glæder jeg mig til,« siger Helenius til Silkeborgs hjemmeside.

I det midtjyske regner sportschef Jesper Stüker med, at Helenius kan hjælpe holdet på vejen mod oprykning.

»Vi har da en forventning om, at Nicklas med sin erfaring, sit målinstinkt og sin arbejdsradius kommer til at spille en vigtig rolle i vores bestræbelser på at nå målet om oprykning,« siger Stüker.

Nicklas Helenius, der for otte år siden fik sit gennembrud i AaB, scorede 10 mål i 29 kampe under sit første ophold i 1.-divisionsklubben, som han dengang hjalp til overlevelse i Superligaen.

Sidenhen gik turen til OB og senest AGF. Her har han endnu ikke scoret i denne sæson.

Silkeborg rykkede i sidste sæson ud af Superligaen og jagter i øjeblikket en tilbagevenden til landets bedste række.

Det midtjyske hold indtager i øjeblikket en tredjeplads og har syv point op til Viborg og Esbjerg på de to oprykningspladser.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.