Kunst og lokalhistorie på Odder Museum

Artiklens øverste billede
Helga Exner bidrager med brudekjoler. Foto: Odder Museum

Odder Museum har tradition for at udstille og samarbejde med lokale kunstnere.

»De tætte bånd til kunsten har gennem tiden været en berigelse for Odder Museum og suppleret det lokalhistoriske program, som er museets kerneydelse og ansvarsområde, til glæde for publikum,« skriver museet i en pressemeddelelse. Den fortsætter:

»Denne gang er der noget helt særligt på spil. 13 kunstnere fra kunstnersammenslutningen OK18 har givet sig selv et helt nyt og for museet særligt interessant benspænd. Kunstnere har nemlig besluttet, at de vil taget afsæt i udvalgte museumsgenstande fra Odder Museum eller lokal kulturarv i form af bygninger og anlæg. Det er fra nyere tids historie såvel som fra de øvrige historiske og forhistoriske perioder. Disse genstande og steder har inspireret de enkelte kunstnere og været grundlaget for helt nye kunstværker inden for den kunsttradition, de hver især arbejder med.«

De lokalhistoriske genstande er mildt sagt forskellige. Nogle er berømte arkæologiske fund, som indgår i Moesgaard Museums faste udstillinger. Andre er helt ukendte dagligdagsgenstande som smørrullerne, som blev brugt til at dekorere smør, der skulle serveres til et gilde. En kunstner har endda taget fat i kragerne fra museets jagtudstilling. De kan jo dårligt siges at være en museumsgenstand, men de har immervæk både en kulturhistorie og en særlig plads på Odder Museum.

Odder Museum spørger: Hvad får en moderne kunstmaler ud af en historisk finhvalsknogle fra Assedrup? Hvordan vil en smykkekunstner tolke en sort brudekjole fra 1800-tallet? Hvilket blik lægger en kendt kunstfotograf på Odder Sognekirke, og hvordan ser en nutidig keramiker på et smukt lerkar fra Bondestenalderen?

Og svarer selv: Med kunstnerne fra OK18 in mente er det sikkert, at svaret er noget interessant og spændende.

De 13 deltagende kunstnere fra OK18 er Thomas Dausell, Vibeke Rønsbo, Poul Jepsen, Katrine Hvid, Buller Hermansen, Finn Have, Karin Munk, Helga Exner, Inka Sigel, Lone Pedersen, Karen Marie Fredslund, Erling Leick og Else Elisabeth Andersen.

Udstillingen, der hedder ”Forankring”, åbner fredag den 15. oktober.

ufno

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.