Byråd vil indgå forlig med godsejer, der har sagsøgt kommunen for 39 mio. kr.

Et enigt byråd i Odder besluttede mandag at indgå forlig med godsejeren på Aakær Gods, som har sagsøgt Odder Kommune for ikke at vedligeholde Aakær Å, som lovgivningen foreskriver.

Artiklens øverste billede
Ejeren af Aakær Gods, Johan Koed-Jørgensen, viste i 2018 Jyllands-Posten rundt på sit gods for at vise, hvilke ødelæggelser det havde givet, at Odder Kommune ikke havde vedligeholdt Åkær Å. Foto: Anita Graversen

En tre år lang og historisk sag er ved at nå sin afslutning.

Sagen kulminerede i foråret 2018, hvor godsejer Johan Koed-Jørgensen efter års uenighed stævnede både Odder Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. I stævningen nedlagde han påstand om en erstatning fra Odder Kommune på ikke mindre end 39,1 mio. kr. som erstatning for det udbytte- og værditab, som hans gods, Aakær Gods, har lidt og ville lide som konsekvens af, at kommunen ikke havde oprenset Aakær Å tilstrækkeligt. Dengang afviste Odder Kommune samtlige dele i stævningen.

Men mandag aften – over tre år efter stævningen – vedtog et enigt byråd i Odder, at der søges et forlig med godsejeren, Johan Koed-Jørgensen.

Jeg er bare glad for, at et enigt byråd har bakket op.

Uffe Jensen (V), borgmester, Odder Kommune

Hvad forliget økonomisk ender på, og hvad der kan lægges i forliget af eventuelle indrømmelser af skyld eller ikke skyld, ønsker borgmester Uffe Jensen (V) ikke at kommentere, fordi det stadigvæk er en igangværende sag, som endnu ikke officielt er accepteret af godsejeren.

»Vi har en advokat, som har talt Odder Kommunes sag, og det er på baggrund af nogle juridiske vurderinger, at byrådet har tilsluttet sig forliget,« siger Uffe Jensen, der håber, sagen er endeligt afklaret i løbet af september.

Han kalder det beløb, som kommunen har brugt på sagen i form af udgifter til f.eks. advokat, for et »anseeligt beløb« uden at kunne oplyse det konkrete tal. Og adspurgt om, hvad der er et acceptabelt beløb i et forlig, ønsker han ikke at kommentere.

»Jeg er bare glad for, at et enigt byråd har bakket op.«

Optrapning og oprensning

Hovedspørgsmålet i Johan Koed-Jørgensens søgsmål gik på, at kommunen ikke havde levet op til de aftaler, der blev indgået, da han købte Aakær Gods i 1993, men i det lå også påstande om, at kommunen skulle erkende, at de ændringer, godsejeren har foretaget på sin grund, er lavet med rette, ligesom Slots- og Kulturstyrelsen skulle anerkende, at en bro på godset ikke er beskyttet som fortidsminde.

Siden stævningen oprindeligt blev indgivet, udviklede sagen sig. Først med en optrapning og siden en oprensning af åen.

Kort efter stævningen opstod der en ny tvist mellem parterne, fordi Odder Kommune varslede et såkaldt natursyn på Aakær Gods. Meldingen om tilsynet blev ikke modtaget med glæde, og godsejerens advokat klagede over for kort varsel. Parterne blev enige, og året efter afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet i det, som godsets advokat kaldte en principiel afgørelse, at Odder Kommune er forpligtet til at vedligeholde vandløbet i overensstemmelse med både helhedsplanen og det gældende vandløbsregulativ, og både å og dræn blev oprenset.

Dommen ville få indflydelse på en kommende retssag om kommunens vedligeholdelse af åen, vurderede advokaten dengang, ligesom kommunen i sit svarskrift til stævningen på de 39 mio. kr. skrev, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kunne få væsentlig betydning for retssagen, og at retssagen burde afvente afgørelsen. Om det er den erkendelse, der ligger til grund for, at byrådet har vurderet, at et forlig er det rette, har borgmesteren ikke kommenteret.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra godsejer Johan Koed-Jørgensen, men det er ikke lykkedes at komme i kontakt med ham, og det er således ikke bekræftet, om han accepterer det forlig, byrådet har tilsluttet sig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.