Spar rejsen til Salzburg og se Don Giovanni i Kino

Mozart-mesterværk kan opleves på det store lærred i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Mozarts sidste opera, Don Giovanni, kan opleves på lærredet i Kino i Grenaa. Pressebillede

Hver sommer er der adskillige musikfestivaler rundt om i Europa. Blandt de kendeste og mest eftertragtede er den klassiske musikfestival i Salzburg.

Hvert år valfarter musikelskere til Mozarts by blot for at måtte erkende, at enten er forestillingerne for længst udsolgt, eller også er billetpriserne alt for høje for almindelige mennesker. Men man bør ikke fortvivle, for tirsdag 8. marts klokken 19 bliver det muligt at komme i Salzburgs ”Grosses Festspielhaus,” når Kino i Grenaa viser Mozarts mesterværk ”Don Giovanni” i en opførelse fra Salzburg sommeren 2021.

Don Giovanni er Mozarts sidste opera, som han skrev få år før sin alt for tidlige død i 1791. Operaen hører til blandt de ti mest spillede operaer i verden, og det skyldes, at operaen indeholder noget af Mozarts smukkeste musik overhovedet. Men det skyldes også, Mozart giver et fascinerende og tvetydigt portræt af titelpersonen Don Giovanni.

Er han kun en simpel kvindeforfører, eller er der andre dybere lag i personligheden? Og Mozarts opera om den ultimative kvindeforfører må vel siges at være aktuel i en tid, hvor forholdet mellem de to køn er et af de mest debatterede emner.

Opførelsen af Don Giovanni i Salzburg blev af Politikens musikanmelder Michael Michelsen tildelt hele seks røde hjerter – både for den billedskabende og fantasirige opførelse og for den musikalske kvalitet.

Der venter derfor operapublikummet på Djursland en spændende og udfordrende musikoplevelse, når Kino inviterer indenfor i ”Grosses Festspielhaus” i Salzburg, for har man ikke mulighed for at rejse til Salzburg og opleve stor musik, så er Kino i Grenaa et godt alternativ – og et glas champagne, det får man – både i Salzburg og i Grenaa.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.