Forladt fra den ene dag til den anden – nu rives huset ned på det offentliges regning

I 2021 bliver der revet flere boliger ned i Norddjurs Kommune end nogensinde før. Staten betaler gildet, for at kommunen kan blive fri for de gamle rønner.

Artiklens øverste billede
Den gamle træningsjakke tilhører måske den tidligere ejer, måske uvorne og uindbudte gæster... Inden længe opløses den i ruinerne af det gamle hus, som rives ned en af de kommende uger. Foto: Joachim Ladefoged

Fire kilometer stik øst for den lille Munkholm Zoo, på en mindre landevej i landsbyen Østerballe på Djursland, ligger et undseeligt hus. En vaskeægte rønne. Vinduerne er smadrede, og bevoksningen har længe gjort, at det knap er synligt fra vejen. Det er et af den slags huse, man kører forbi og i farten måske lige når at tænke: ”Hvad skete der, siden det endte sådan?” For sådan har det ikke altid set ud.

I det lille bindingsværkshus boede ifølge naboerne engang den fritidspilot, som på tragisk vis forsvandt over Kattegat under en flyvning til Anholt. Før ham var det hjem for et ældre ægtepar, der holdt huset fint og ordentligt. Og efter piloten blev det beboet af en mand, der i mange år gjorde sit for at holde det pænt.

Jeg kan huske, at konen var lidt menneskesky, men vi kom da derhen og fik slik til fastelavn.

Lars Henrik Nielsen, genbo til nedrivningsparat hus

»Jeg ved ikke, hvad der gik galt, men lige pludselig gik det i stå. Det ligner noget, der er løgn dernede. Og vi undrede os da over, at det bare fik lov at ligge,« fortæller genboen Lars Henrik Nielsen.

Men inden længe bliver huset jævnet med jorden. Ligesom en lang række faldefærdige huse i Norddjurs Kommune. Kommunen har iværksat en målrettet indsats for at rydde op i de mindre byer for, i en tid med affolkning, at tiltrække de attraktive børnefamilier, som kan bringe skattekroner og liv til et område, hvor gennemsnitsalderen er steget og steget de seneste år.

Forladt, nærmest direkte fra spisebordet, og udenfor har græs og buske overtaget arealerne.
Gammel opvask, et køleskab uden strøm, og det, der engang var marmelade, står stadig.

Naboen købte for 10.000 kr.

Edderkoppespind strækker sig som brede gennemsigtige net hen over de ituslåede vinduer i det gamle hus på Glatvedvej. Udenfor snor en lille bæk sig, skjult i græs og buske. Indenfor ligger på spisebordet bestik, tegnebog, briller og et ur og vidner om, at der engang var et levet liv i huset. Tøj i skufferne og slagbænken, gammel opvask på et lille køleskab og fyldte marmeladeglas på mikrobølgeovnen giver indtryk af, at stedet blev forladt fra det ene øjeblik til det andet.

Siden har tidens tand i samarbejde med uvorne og nok uinviterede gæster efterladt huset som et syndigt rodsammen af ting, der måske engang har haft deres faste plads. Bunker af tegneserier fra Mad Magazine flyder på gulvet, hvor man også kan identificere plasticposer, kasser, ledninger og flasker. På dobbeltsengens to rå madrasser ligger et gammelt billede i ramme, tøj, skuffer og magasiner. Der er gamle vhs-bånd, dvd’er, afspillere, og henover en stol er slænget en jakke fra et joggingsæt.

»Det virker jo, som om det er forladt fra den ene dag til den anden. Der står også en fryser, som jeg ikke har gidet kigge i,« fortæller Michael Graae Slot.

Han ejer huset. Han købte det for et år siden for 10.000 kr.

Hvorfor?

»Jeg har ikke tænkt over det i lang tid, men man kigger jo på det, når man kører frem og tilbage, og det ser træls ud. Og er der ikke lige én, der tager initiativ til at købe, bliver der jo aldrig gjort noget ved det,« siger han.

Han er opvokset i den lille landsby, der består af ca. 10 huse, og overtog for år tilbage forældrenes gård, hvis grund grænser op til det det faldefærdige bindingsværkshus.

Artiklen fortsætter under formularen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Den tidligere ejer fik lagt nyt tag på det gamle bindingsværkshus, men siden er meget andet blevet forsømt. Foto: Joachim Ladefoged
Græs og buske har overtaget huset på Glatvedvej 17 og skjuler det næsten helt for omverdenen. Foto: Joachim Ladefoged

Betaler ikke en krone

Det koster typisk mellem 100.000 og 200.000 kr. at rive et hus ned, men Michael Graae Slot skal ikke betale en øre selv og stort set ikke løfte en finger i processen. Regningen og nedrivningen klares af staten og kommunen. I finansloven for 2021 blev der afsat 261 mio. kr. til såkaldt landsbyfornyelse i landkommuner. Tidligere år har der også været afsat penge, men der har refusionen til kommunerne kun været på 60 pct. af prisen, mens den i år er 80 pct. I Norddjurs dækker kommunen resten af regningen, så ejeren holdes helt skadesfri.

Det er en målrettet strategi at få nedrevet »bybæer«, som borgmesteren kalder de faldefærdige huse.

»Overordnet set handler det om at fjerne den dårligste del af boligerne,« siger borgmester Jan Petersen (S) og forklarer videre, at det skal øge interessen for dels at bygge nyt i de eksisterende landsbyer, dels for et generationsskifte i nogle af de renoveringsegnede huse, hvor beboerne er rykket eller på vej til at rykke i mere ældre-egnede boliger i Grenaa eller Auning.

»Når jeg ser de steder, hvor der ér fjernet et hus, er forskellen tydelig,« fortæller han og giver Trustrup som eksempel.

Den gamle købmandsforretning forstyrrede billedet i byen, men hvor den faldefærdige bygning lå, er der i dag et grønt areal.

»Det betyder noget for byens udtryk og det humør og den stemning, der er i byen,« konkluderer han.

Tiltrækker bolighajer

Dét, at kommunen klarer det hele, betyder meget for ejerne, fordi det både er omkostningstungt og besværligt at rive et hus ned. Og så kræver de gamle huse ofte en større frasortering af miljøskadelige dele.

»Det er ret vigtigt, og man kan have en mistanke om, at nogen vil snyde på vægten, når man selv skal gøre det. Så vi er også mere sikre på miljøvinklen, når vi gør det sådan her. Alle kan jo vælte hus, men at få det skilt ad i fraktioner kræver noget,« forklarer Flemming Sørensen, der arbejder i kommunens konsulentfirma Søren Garde Rådgivning og får alle henvendelser omkring nedrivning af faldefærdige huse.

Udfordringen med de faldefærdige rønner er, at de kan tiltrække bolighajer, som med Flemming Sørensens ord giver dem en gang lak og lejer ud til mindrebemidlede.

Alle kommuner har en forpligtelse til at sikre, at der ikke findes decideret sundhedsskadelige bygninger. Derfor har kommunerne også en interesse i, at de faldefærdige bygninger rives ned fremfor at udlejes, fordi der er krav om genhusning af lejere, hvis huset bliver så slemt, at det skal kondemneres – alts, at der nedlægges forbud mod beboelse.

Opfordrer til nedrivning

Udover at kommunen aktuelt på f.eks. sociale medier opfordrer ejere til at søge om hjælp til nedrivning, henvender forvaltningen sig også personligt til ejerne af huse, som vurderes som nedrivningsegnede. Og i 2021 kommer Norddjurs Kommune til at rive flere huse ned end nogensinde før. Godt hjulpet på vej af, at staten har skruet op for hjælpen.

Mens der i 2019 og 2020 blev revet hhv. ni og otte huse ned, er der bare i de første fem måneder af 2021 planlagt nedrivning af otte huse, mens kommunens rådgiver er godt på vej til at indgå aftale med ejerne af otte huse og ligger i forhandlinger med ejerne af yderligere 11 huse.

Der er således gang i en bevægelse og fornyelse, som kan sammenlignes med storbyernes fornyelse af baggårde tilbage 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, forklarer borgmester Jan Petersen (S).

»Det har kostet milliarder, og det er det samme, der nu er i gang på landet med betydeligt lavere hastighed,« siger han.

»Vi har for alvor fået hul igennem nu. Den væsentligste tidsrøver er forhandlingerne med dem, der ejer noget, vi gerne vil have væk. Men i og med at vi har opprioriteret område til budgettet for 2021, virker det, fordi der er flere ressourcer.«

Døde i flystyrt

I Østerballe var det den nye ejer, Michael Graae Slot, som henvendte sig først til den tidligere ejer og siden til Norddjurs Kommune efter i årevis at have set på den faldefærdige rønne.

»Jeg tog kontakt til ham, der havde det, og spurgte, om vi kunne finde ud af det. Det var han interesseret i – han kommer aldrig tilbage,« siger han.

»Hans plan var at få det renoveret, men når man ikke kommer herud ... Han har ikke boet der i 13 år, og så går det stærkt med sådan et hus. Det er jo ikke en skid værd.«

Det er ikke lykkedes JP Aarhus at opklare, hvornår huset er fra, men de fleste bindingsværkshuse stammer fra 1700- og 1800-tallet, og et af husene i byen er f.eks. fra 1887. Dér bor Lars Henrik Nielsen, som er opvokset der og for år tilbage købte det af sine forældre. Sammen med sin far kan han gøre os klogere på historien om Glatvedvej nr. 17 og dets deroute.

For indtil for godt 10 år siden var det lille hus på godt 100 kvm med tilhørende carport og udhus beboeligt og dannede ramme om forskellige familiers liv.

I Lars Henrik Nielsens barndom var det således beboet af et ældre ægtepar. Siden blev det overtaget af et lidt yngre ægtepar – han var fritidspilot, men arbejdede med en form for bygningssyn og synede således en tilbygning i nabohuset.

»Dengang han boede der, var det i orden. Jeg kan huske, at vi kom derhen og fik slik til fastelavn,« husker Lars Henrik Nielsen.

Parret flyttede siden til Aarhus, men kort tid efter, i 1987, omkom den da 63-årige mand i et flystyrt, som ifølge artikler fra dengang sandsynligvis var forårsaget af stærk tåge, over Kattegat.

Der er mange veje, der kan lede til, at et hus rives ned på det offentliges regning. Der kan være tale om et dødsbo, hvor børnene henvender sig til kommunen med en forespørgsel om hjælp til nedrivning. Der er historier om, at naboer har købt huse på tvangsauktion for at sikre, at man ikke »får de forkerte ind«, fortæller Flemming Sørensen fra konsulentfirmaet Søren Garde Rådgivning.

»Så sker der nogle gange det, at man sammenlægger grundene og får en ekstra stor have.«

Og så er der folk, der bare er »kørt sur i det« efter i bedste vilje at have købt hus med henblik på at renovere det.

»De har måske ikke køkken og bad, fordi de har fjernet det i håb om at installere noget nyt,« siger han og forklarer, at det faktisk kræver en del teknisk indsigt at forstå, hvad der skal til for at renovere et hus.

Han besigtiger alle de huse, han får henvendelser omkring, og laver en indstilling til Norddjurs Kommune, som endeligt afgør, om et hus er nedrivningsberettiget.

Det drejer sig bl.a. om synlighed og påvirkning af omgivelserne. Men han vurderer også, om der er gæld i husene, og det er på den regning, der oftest sættes en stopper for nedrivning af et ellers faldefærdigt hus.

»Nogle er hårdt belånt, og det er et problem, for man skal jo have samtykke fra kreditorer til nedrivning. Er der en stor gæld, er de ofte ikke interesserede i nedrivning, fordi man siger, det forringer panten. Så får bygningen lov at stå.«

I de værste tilfælde kan kommunen opkøbe på tvangsauktion og i de helt grelle tilfælde kondemnere og påbyde nedrivning, men ifølge borgmester Jan Petersen er sidstnævnte kun sket én gang i den tid, han husker.

Når et hus er godkendt til nedrivning, sendes opgaven i udbud – typisk samles et par huse i én opgave – og virksomheder kan byde ind på arbejdet.

Skabt til liv

JP Aarhus har været i kontakt med den mand, som købte huset på Glatvedvej i 1984 for 150.000 kr., som har takket pænt nej til at deltage. Men naboer og genboer har fulgt husets udvikling.

Foto: Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Genbo Henne Henrik Vedsted Pedersen kalder det trist, at sådan et hus, som er skabt til liv og aktivitet, ender som den rønne, det er i dag.

»Det er heldigvis pakket godt ind i krat og træer, så det er ikke noget, jeg får lige i øjet, og det ødelægger ikke min hverdag ... Men jeg er glad for, det bliver revet ned. Sådan et sted tiltrækker jo vildkatte og rotter,« siger han.

Og inden for de kommende dage eller uger er huset fortid. Og når det er revet ned, ligger grunden som en naturlig forlængelse af naboen Michael Graae Slots grund. Hvad han vil bruge de ekstra ca. 1.100 kvm til, når han har ryddet den for krat og træer, har han dog ikke helt afklaret endnu.

Den gamle træningsjakke tilhører måske den tidligere ejer, måske uvorne og uindbudte gæster ... Inden længe opløses den i ruinerne af det gamle hus, som rives ned en af de kommende uger. Foto: Joachim Ladefoged

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.