Strand- og havjagten rykker på museum

Pramme, ænder og våben står klar til at fortælle den unikke danske historie om strand- og havjagten, når Det Grønne Museum ved Auning åbner en særudstilling om emnet på lørdag.

Artiklens øverste billede
En havjæger smider lokkeænder ud. Du kan se mere om jagt på havet på Det Grønne Museum. Foto: Scanpix

Den 16. marts 2019 rykker jagten endnu længere ind på Det Grønne Museums matrikel. Den dag kan museets gæster nemlig opleve den nye særudstilling om den farlige og folkelige jagt på havet: våd jagt.

På havet har jagten været – og er stadig – for alle. Her har vind og vejr formet jægerne og deres udstyr, og bølgerne har krævet deres ofre, når der skulle hentes kød, fjer og dun på de danske fjorde, sunde og vige. Kravet til udstyret på havet har været funktion over form, men når jægerne gik i gang med håndarbejdet, blev pramme og især deres lokkefugle alligevel til regulære kunststykker.

Udstillingen består blandt andet af nyt og historisk film- og billedmateriale, som er indsamlet blandt de danske jægere, en række danskproducerede pramme, smukke lokkefugle fra før og nu og naturligvis jægernes våben. Alt sammen sat i scene med stemningen fra jagten.

» Det Grønne Museum har en stor mængde meget fine genstande fra mere end hundrede års strand- og havjagtshistorie. Det har været en stor oplevelse at vælge genstandene og de gamle film, der på den ene side vidner om en kold, brutal og farlig jagtform, men også viser skønheden ved og forståelse for havets og kystens fugle,« siger Troels Land, der er museumsinspektør med ansvar for jagtens kulturhistorie, i en pressemeddelelse.

»Med denne nye særudstilling tager vi endnu et skridt mod at være et færdigfusioneret museum for jagten, skoven, landbruget og maden. Særudstillingen vises i vores store flotte hal, som i løbet af et par år skal rumme museets nye bud på en grøn og fremadsynet Danmarkshistorie. Mens vi her i 2019 arbejder med at rejse fondsmidler til de nye signaturudstillinger, afprøver vi med dette nye tema både mulighederne i den store hal samt forskellige udstillingsgreb. Og det er jeg mere end almindeligt glad for at kunne invitere Det Grønne Museums gæster ind til,« siger museumsdirektør Anne Bjerrekær.

ufno

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.