Ny entreprenør skal sørge for, at Grenaa får to tog i timen

Indbyggere på Djursland kan efter letbanedirektørens bedste vurdering køre med letbanen sidst i april 2019. Først godt et halvt år senere kører der to tog fra Ryomgaard til Grenaa i timen.

Artiklens øverste billede
Endnu kører der ikke et letbanetog på den gamle Grenaabane, og der går i hvert fald fire måneder før, der gør. Foto: Stine Rasmussen

Det blev alt for dyrt at lade Asal-konsortiet, som står bag byggeriet af letbanen, stå for færdiggørelsen af Trustrup St. på Djursland, der er en forudsætning for halvtimesdrift mellem Grenaa og Ryomgaard.

Selvom det havde været det letteste at lade konsortiet stå for byggeriet, så »skal vi også passe på skatteborgernes penge« forklarer Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

I stedet er opgaven med at planlægge og ombygge stationen med et spor, der tillader to letbanetog at krydse hinanden, sendt i udbud.

»Asal har sat en pris, som vi mener er alt for høj, og som vi mener, vi kan gøre billigere. Det er et valg. Og Asal har valgt i slutningen af projektet at trappe op på priserne, fordi det koster noget at have organisationen kørende,« siger Michael Borre, der henviser til, at det ikke forsinker processen ifht. den seneste plan om at have sporet klar ultimo 2019.

Når der bliver sået tvivl om, hvad der er sagt eller gjort på hver side af bordet, må vi være klarere med, hvad vi mener, og det er rigtigt godt – det tager bare meget mere tid.

Michael Borre, direktør Aarhus Letbane

Hvad Asal-konsortiet har forlangt, og hvad Aarhus Letbane vil betale, kan ikke oplyses af konkurrencehensyn midt i et udbud, der netop skal afklare den bedst mulige pris. Men der var oprindeligt afsat 54 mio. kr. til Banedanmark til hastighedsopgradering af strækningen mellem Ryomgård og Grenaa, herunder et krydsningsspor.

To tog og 100 km./t.

Det har således siden 2014 været planen, at der skulle køre to letbanetog i timen mellem Aarhus og Grenaa. Ellers ville Norddjurs’ borgere bare få det samme med letbanen, som med den gamle nærbane.

Men for at der kan køre to letbanetog i timen imellem Ryomgaard og Grenaa, skal Trustrup st. opgraderes, så to tog kan krydse hinanden.

Samtidig er det en forudsætning for halvtimesdriften, at togene kan køre 100 km./t. De to forhold - de 100 km./t. og et krydsspor i Trustrup er dog to forskellige elementer, der afhænger af to forskellige organisationer.

Det er Banedanmark, der med sikring af en lang række overkørsler langs bl.a. Grenaabanen, sørger for, at et tog sikkert kan køre 100 km. i timen. Men det er Aarhus Letbane, der har fået ansvaret for at udbygge Trustrup st. med kørestrømsanlæg, en ny ø-perron, sikringsanlæg, signalanlæg, ny signalhytte og opkobling til fjernstyring. Heri indgår også en større mængde softwareændringer i sikrings- og fjernstyringsanlæg. Oprindeligt var sidstnævnte opgave tiltænkt Asal-konsortiet, men fordi bevillingen til udbygningen ikke var klar i tide, udløb optionen, og Aarhus Letbane har skullet indgå en ny kontrakt med Asal om sporet - hvilket altså ikke er lykkedes.

Fejl på fejl

Selvom der i nyhedsbrevet fra Aarhus Letbane i 2017 stod, at ”2018 byder på åbning af hele den 110 kilometer lange strækning fra Grenaa over Lystrup via Aarhus til Odder,” så har 2018 budt på den ene fejl og forsinkelse efter den anden, så Grenaabanen først forventes at åbne slut april.

Oprindeligt skulle Odder, Aarhus og Djursland være åbnet som ét ”big bang”, men efter problemerne med at få den indre strækning godkendt af Trafikstyrelsen, har der ikke været muligheder for at speede processen op til Grenaa, vurderer Michael Borre, der tiltrådte som direktør i begyndelsen af 2018.

Alt mandskab blev i 2017 og godt ind i 2018 brugt til at færdiggøre den indre strækning, hvorefter de blev allokeret til Odder.

»Der har ikke været mulighed for at arbejde parallelt. Det er organisationen simpelthen ikke stor nok til,« siger han for at forklare, hvorfor Odder- og Djursland ikke kunnet færdiggøres samtidigt.

»Så skulle man have haft en organisation, der kun tog sig af Grenaabanen, men da der er så stor overlap mellem de tekniske sikkerhedsregler, vi skal følge, er det ikke en farbar vej. Så kunne man have ofret 20 mio. kr. på at spare en måned eller to – måske.«

Djursland betaler

Desværre for borgerne på Djursland har de betalt for de fejl, der blev begået i arbejdet med Aarhus- og Odderstrækningen. Det viser ifølge Michael Borre, hvor kompliceret en opgave det er at koble to nærbaner ind i et samlet letbanesystem.

»Det er virkelig meget komplekst og meget mere komplekst, end man tror. Selv om der har kørt tog i 100 år på Odderbanen, så er alt nyt. Måske har man ikke formået at forklare det godt nok,« siger han.

Ifølge letbanedirektøren testede man f.eks. Odderbanen efter de regler, man testede efter i byen, hvilket viste sig at være forkert.

»Det viste sig at være forkert. Man måtte gerne i byen og videreførte det til Odderbanen. Man var færdig med testen, inden det gik op for Trafikstyrelsen at ”hov – det må I ikke”,« siger han og forklarer, at det er derfor tidsplanen for Grenaabanen blev lavet om i begyndelsen af året - fordi man skal ansøge om tests som en jernbane med fuldt sikringsudstyr.

En ekstern evaluering, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik lavet om det kaotiske forløb op til åbningen af letbanen i Aarhus, har bl.a. peget på usikkerheder i kommunikationen mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane omkring, hvilke regler der gjaldt.

»Nu er det blevet ret tydeligt, hvad det er vi skal leve op til. Det har det ikke været hele tiden. Ingen ønsker at lave fejl, og jernbane er en nulfejlskultur, så når der bliver sået tvivl om, hvad der er sagt eller gjort på hver side af bordet, må vi være klarere med, hvad vi mener, og det er rigtigt godt – det tager bare meget mere tid.«

Frustration og glæde

I Ryomgaard glæder distriktsrådsformand Kirting Olesen sig, til letbanen endelig kører.

»Folk er utålmodige og skeptiske omkring tidsfristerne, fordi de gang på gang bliver forlænget. Men der er en forventning om, at letbanen bliver et virkelig positivt element for Djursland og Ryomgaard i særdeleshed. Jeg er overbevist om, at den vil betyde noget for udviklingen og tilflytningen og væksten i byen i det hele taget.«

I anledning af åbningen har distrikstrådet fået lavet en skulptur, der under navnet ”Ud og Hjem” skal symbolisere letbanen.

»Den er færdig og skal indvies i forbindelse med åbningen. Vi har nedsat et udvalg, som skal planlægge et program for åbningen, og det er jo vanskeligt uden en dato for åbningen,« siger Kirting Olesen, der sammen med distriktsrådet i den forgangne uge havde letbanedirektøren på besøg. De kom ikke nærmere en åbningsdato men blev klogere på, hvordan indretningen af stationen bliver og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, de kan forvente

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.