Ildsjæle vil gøre Djurslands mad til en turistattraktion

Noget af det, Djursland er bedst til, er mad og råvarer. Det ønsker kræfter i og udenfor lokalområdet at formidle tydeligere til turister.

I den forgangne uge er ét af de indledende skridt til en anden måde at formidle Djursland på taget. Et poetisk portræt af Djursland, hvor to internationalt anerkendte topkokke besøgte lokale producenter og kokkerede en femrettersmenu.

»Det var et indledende forsøg på nye måder at arbejde med gastronomi og formidling på,« fortæller idémand Jakob Vinkler fra madhuset Smag i Ebeltoft, der oplever, at turistmateriale ofte har samme udtryk – om det så handler om Bornholm eller Samsø.

Ønsket er løbende at få udarbejdet en anderledes fortælling om Djursland ved at eksperimentere. Et af eksperimenterne er det gastronomiske turistkontor i Ebeltoft. Et andet er arbejdet med at etablere en madscene på Djursland, hvor de mange lokale råvarer kan blive præsenteret i forskellige rammer og på forskellige måder.

På Karpenhøj Naturcenter kan det vilde naturkøkken vises frem, Madens Hus på Gl. Estrup har rammerne for det historiske, Sostrup Slot lægger scene til slots- eller jagtkøkkenet, mens Kattegatcentret og Fish-a deli Circus på Grenaa Havn er et bud på den maritime scene.

Hjælp til lokale restauranter

De to topkokkes fortolkning af Djursland i et poetisk portræt blev til i et samarbejde med nonprofitorganisationen Food Organisation of Denmark, der blandt andet arrangerer Foodfestival i Aarhus.

Direktør Pelle Øby Andersen kalder Djurslands fødevareproduktion underanerkendt.

»Vinen er måske den bedste i Danmark,« siger han og fortæller, at han på Djursland oplever et træk fra ildsjæle, der kan og vil noget.

Her ser han et potentiale til at arbejde med, hvordan Danmark helt generelt kan blive bedre til at formidle gastronomien – lidt på samme måde som vi kender det fra Italien og Grækenland.

»Lad os begynde at dokumentere det,« siger han med henvisning til de projekter, der er i gang på Djursland.

Inden længe er det planen at bringe projektet Det Grænseløse Køkken til Skive i en eller anden form. Og permakulturhaven på Friland kunne være et eksempel til efterfølgelse, mener han.

»Det kunne være fedt, hvis flere begyndte på det. Så ville de virkelig kunne tappe ind i diskussionen om fremtidens fødevareproduktion,« siger han.

Food Organisation of Denmark har aktuelt søsat et projekt, der skal hjælpe med at udvikle små og mellemstore fødevarevirksomheder i kystnære områder. Kokken Kamilla Seidler har som et led deri besøgt en række restauranter og givet input til, hvordan de med få ændringer kan rykke sig langt. Til efteråret vender organisationen næsen mod Djursland, hvor de udvælger nogle restauranter med potentiale til mere, som får tilbudt sparring af en mesterkok. Lidt som i tv-programmet Kniven for Struben, men med den helt store forskel, at de udvælger restauranter ud fra potentiale og ikke ud fra, at de skal være dårlige.