Sløjfning af en olietank, ellers var kommunens åbne postlister tomme

Favrskov Kommune lever ikke op til sit eget ønske om at give borgere, pressen og andre en nem adgang til at følge med i, hvad der sker i kommunen, via listerne over breve og mails. S og V vil have undersøgt årsagen.

Artiklens øverste billede
En enkelt sag om en sløjfet olietank. Det var i månedvis hvad, der var lagt frem på Favrskov Kommunens åbne postlister, som er sat i verden for at holde borgerne orienteret om, hvad der rører sig i den kommunale forvaltning. To af byrådets ledende politikere dømmer i dag, at det ikke er godt nok, og at der skal strammes op. Illustration: Hermann

Opdateringen af listerne over breve og mails til og fra Favrskov Kommune går trægt.

I torsdags var den seneste – og eneste – henvisning til et dokument på kommunens såkaldte åbne postlister en anmeldelse af en sløjfning af en olietank dateret den 21. februar i år.

Det på trods af at det på kommunens hjemmeside hedder sig, at postlisten fra den forgangne uge kan findes mandag fra kl. 12.

Desuden bliver det fastslået, at »de åbne postlister giver borgere, pressen og andre interesserede en nem adgang til at følge med i, hvad der sker i kommunen. Samtidig indfrier åbne postlister et generelt politisk ønske om øget åbenhed med kommunens sager for at være med til at styrke dialogen mellem borgere, pressen, kommunen og politikere«.

På ingen måder godt nok

Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat, Flemming Nørgaard, reagerer på de mangelfulde postlister og vil bede om en forklaring fra forvaltningen eller borgmester Nils Borring (S).

Jeg ved ikke, hvor stor betydning det har politisk, men det er klart, at man hos medier og i befolkningen skal kunne følge med i kommunens postgang, og dermed hvad der sker.

Flemming Nørgaard, (V)

»Det er på ingen måde godt nok, at postlisterne ikke er opdateret,« siger han og tilføjer:

»Jeg ved ikke, hvor stor betydning det har politisk, men det er klart, at man hos medier og i befolkningen skal kunne følge med i kommunens postgang, og dermed hvad der sker.«

Nils Borring er klar til at få dykket ned i årsagen til de mangelfulde postlister.

»Det skal vi have fulgt op på, fordi vi gerne vil have den åbenhed. Men vi har ikke registreret det som værende et problem, fordi der er ikke nogen, der har henvendt sig. Men selvfølgelig vil vi undersøge det,« understreger borgmesteren.

Nu er februar med

I fredags blev postlisterne opdateret. Nu er oversigten fra februar udvidet til 21 dokumenter, og en opgørelse fra januar er tilføjet, hvor der figurerer 67 henvisninger til dokumenter.

Posten fra listerne er på nær et enkelt dokument til og fra kommunens tekniske forvaltning.

I Aarhus Kommune har der også været udfordringer med de åbne postlister. I forbindelse med at flere års kampagner og opfordringer ikke havde øget antallet af dokumenter, kaldte ekspert i offentlig ret Oluf Jørgensen det tidligere i år for et demokratisk problem, når politikeres beslutning ikke føres ud i livet, og han mente, at det tydede på, at der var en modvilje i systemet, eller at de politiske krav ikke er særlig præcise.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.