Brand i stue på landejendom

Søndag kl. 15.12 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en brand på en landejendom på Hovbro i Thorsø. Branden var opstået i stuen, og et vindue var blevet knust som følge af branden. Husets ejer forsøgte at kaste vand ind igennem vinduet, ligesom han tømte flere pulverslukkere, der lagde en dæmper på flammerne.

Kort efter ankom brandvæsnet, der hurtigt fik branden under kontrol. Der gik dog yderligere en times tid, før branden var helt slukket. Branden var formentlig opstået, ved at der var gået ild i den nederste del af skorstenen ved brændeovnen, hvorefter branden havde spredt sig.

Der skete ifølge døgnrapporten umiddelbart kun lettere brandskade på huset, men der var en del røg og sodskade. Ingen personer kom umiddelbart noget til som følge af branden.

JP Aarhus

Andre læser

Mest læste

Del artiklen