Politikere kæmper stadig for station, som måske aldrig bliver til virkelighed

Et flertal i Favrskov Byråd afsatte tirsdag aften penge til at undersøge, om Laurbjerg Station alligevel kan genåbnes.

Artiklens øverste billede
Et trinbræt i Laurbjerg har lange udsigter, men både borgere og politikere kæmper fortsat for at få det realiseret. Foto: Kasper Heden Andersen

»En vanvittig historie af kafkaske dimensioner,« kaldte Søren Frandsen (SF) det, da han tirsdag aften skulle forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt Favrskov skal afsætte 750.000 kr. til at undersøge blandt andet økonomien bag en genåbning af stationen i Laurbjerg.

Den lidet positive beskrivelse skyldes, at genåbningen af stationen har været igennem noget af en politisk proces, hvor indbyggerne i den lille landsby først blev stillet et trinbræt i udsigt for så kort tid efter at kunne se det fejet af bordet.

Politikerne i Favrskov har dog besluttet, at man lokalt fortsat vil kæmpe for stationen og om nødvendigt selv betale. Derfor er der i budgettet for 2021 afsat 10 mio. kr. til stationen.

Tirsdag aften skulle byrådet tage stilling til, om man ville bruge 750.000 af de 10 mio. kr. til en undersøgelse af projektet.

Første skridt

Søren Frandsen endte sammen med De Konservatives to medlemmer af byrådet at stemme nej, men et flertal på 22 sendte sagen videre, med henblik på i midten af 2021 at kunne træffe en mere oplyst beslutning om hvorvidt der skal investeres yderligere i stationen.

Birgit Liin (V), som selv bor i Laurbjerg, har været en af de største fortalere for stationen, og hun forklarede på byrådsmødet, at det ikke burde kunne komme bag på nogen, at det er nødvendigt at afsætte penge til en yderligere undersøgelse.

»Det her er en naturlig forlængelse af budgetaftalen,« sagde hun og forklarede, at det er nødvendigt at få belyst en række usikkerhedsmomenter i projektet, før byrådet kan tage endelig stilling til, om Favrskov skal satse på selv at få genåbnet stationen i Laurbjerg.

Fra både S, EL og DF lød der opbakning. Niels Kallehave (DF) kaldte det egnsudviklingsstøtte og påpegede, at hvis byrådet mener noget med udvikling i området omkring Laurbjerg, så er det nødvendigt at afsætte de penge nu.

»Børnehave, skole, foreningsliv, købmanden trænger til en investering,« sagde han og påpegede, at en station i Laurbjerg er noget tættere på end en letbane til Hinnerup nogensinde har været.

Borgmester Nils Borring (S) fremsendte i november en række spørgsmål til transportminister Benny Engelbrecht (S). Blandt andet for at få svar på, om kommunen kan forvente udfordringer med at opnå tilladelser til realisering af projektet. Banedanmark har meddelt, at der ikke burde være noget infrastrukturmæssigt eller anlægsteknisk til hinder for projektet, men at det ikke kan garanteres, at stationen kan indarbejdes i Banedanmarks nuværende hastighedsopgraderingsprojekt, selv hvis kommunen stiller med økonomien til projektet. Det vil betyde, at en eventuel genåbning først kan gennemføres i 2027.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.