Neurocenter graver ud til et familiehus

Første spadestik tages fredag til et nyt familiehus ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Artiklens øverste billede
»Man står som familie i en yderst sårbar situation, når et barn i familien bliver alvorligt skadet. Familiehuset skal være et sted, hvor man kan mødes og dele erfaringer med andre i samme situation og få ro og tryghed,« siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Et nyt familiehus ved Hammel Neurocenter bliver nu en realitet på baggrund af en donation på 25,5 millioner kroner fra TrygFonden, skriver Hospitalsenhed Midt i en pressemeddelelse.

Det nye familiehus får navnet TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter, og det skal fungere som en hjemlig base for forældre og søskende til børn, der er indlagt til rehabilitering som følge af en hjerneskade.

Familiehuset skal være et sted, hvor forældre, søskende og det indlagte barn kan være sammen og finde styrke på et kritisk tidspunkt i deres liv.

Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden

»TrygFonden har givet en stor og flot donation, der betyder, at vi med det nye familiehus kan tilbyde gode og tidssvarende forhold for familier til indlagte børn. Hospitals- og rehabilitetsindlæggelsen kan gøre det svært at få familielivet til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for overnatning og en midlertidig base for familierne, der indgår aktivt i behandlingsforløbene,» siger Hanne Roed (R), 1. næstformand i Region Midtjylland, på vegne af regionsrådet i pressemeddelelsen.

»Familiehuset skal være et sted, hvor forældre, søskende og det indlagte barn kan være sammen og finde styrke på et kritisk tidspunkt i deres liv. Man står som familie i en yderst sårbar situation, når et barn i familien bliver alvorligt skadet. Familiehuset skal være et sted, hvor man kan mødes og dele erfaringer med andre i samme situation og få ro og tryghed,« siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

En oase for familielivet

Det nye, 600 kvadratmeter store familiehus ved Hammel Neurocenter skal være en oase og et åndehul fra det kliniske hospitalsmiljø for familier til indlagte børn og unge. Her bliver der plads til at pleje familielivet med leg, afslapning, motion, musik og lignende.

Patienterne på Hammel Neurocenter kommer fra hele landet for at få den højtspecialiserede neurorehabilitering, som man kun kan få to steder i Danmark – nemlig på neurocentret i Hammel og på Hvidovre Hospital.

Det nye familiehus forventes at stå færdigt medio 2018. Det er anden gang, at TrygFonden donerer penge til opførslen af et familiehus. Det første familiehus ligger ved Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Plads til otte familier

TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter kommer til at bestå af otte lejligheder på hver 25-30 kvadratmeter, der bliver fordelt på soveværelse, opholdsrum, badeværelse og en terrasse.

Herudover kommer huset til at indeholde tre store fælleskøkkener, fælles opholdsstuer og legerum.

I centrum af huset bliver der anlagt en skærmet gårdhave. Der bliver ligeledes anlagt en udendørs legeplads og et udendørs stillerum.

Det første spadestik til byggeriet af det nye familiehus tages fredag den 12. januar klokken 13. Det foregår på Urbakkevej 6, 8450 Hammel.

Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen indleder arrangementet, hvorefter Region Midtjyllands 1. næstformand Hanne Roed vil holde en tale og tage det første spadestik. Derefter vil underdirektør Trine Heidemann fra TrygFonden overtag»»e ordet, inden der bydes på kaffe.

Byggeriet er udarbejdet af C.C. Contractor, Cubo Arkitekter og Midtconsult.

Byggeriet af familiehuset kommer efter efter et hårdt halvår på neurocentret. For i juni 2017 besluttede hospitalsledelsen at indføre ansættelsesstop og lukke fire af neurocentrets 59 højtspecialiserede sengepladser. Tre måneder senere viste det sig nødvendigt at lukke yderligere fire sengepladser og opsige 40 medarbejdere – uden ansættelsesstoppet havde det været 75.

Baggrunden for besparelserne var, at regionerne i Nord- og Syddanmark i det seneste år i knap så høj grad havde benyttet neurocentrets tilbud.

Blandt andet visiterer de to regioner ikke så gamle patienter til neurocentret, som Region Midtjylland selv gør.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.