Motionsfest

42.000 mennesker tager næppe fejl: DHL-stafetten, som er afviklet i Mindeparken tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge, er en fornøjelig kombination af firmaskovtur og motionsfest. Stafetten handler om at løbe – eller gå – fem kilometer. Ikke alverden, men under alle omstændigheder befordrende for sundheden, ikke mindst hvis man har forberedt sig og trænet op til løbet. Og måske giver det inspiration til at fortsætte træningen efterfølgende. I så fald får folkesundheden et nøk opad.

Men DHL-stafetten, som så mange andre motionsløb, er mere end blot fem kilometers løb – eller gang. Motionen er det kit, der befordrer det sociale samvær på de mange deltagende arbejdspladser. Hierarki og skel bliver for en stund nedbrudt, når direktøren og piccoloen løber på samme hold og bagefter skal hygge sig med mad og drikke – for det hører, i tråd med god dansk tradition, også med til motionsfesten.

I tider, hvor mere og mere af folks sociale liv foregår på de såkaldt sociale medier, Facebook mv., er det befriende at opleve, at rigtig mange mennesker også gerne vil være sammen rent fysisk. Og for de deltagende arbejdspladser kan det næppe andet end styrke sammenholdet, hvilket man ikke skal undervurdere, når man er tilbage i dagligdagen.

Det er 32. gang, DHL-stafetten afvikles. Den arrangeres af Aarhus Motion, som har udviklet sig til en meget professionel arrangør. Der er utrolig mange involveret i stafetten over de tre dage. Mange af hjælperne kommer fra byens idrætsklubber, der på denne måde får mulighed for at tjene en skilling til de normalt altid trængte klubkasser.

Dermed har DHL-stafetten og de andre arrangementer, som Aarhus Motion står for i løbet af året, en anden dimension end blot at få en masse mennesker ud at motionere. Arrangementerne er med til at styrke fundamentet i de idrætsklubber, der deltager på arrangørsiden.

Denne dimension er af afgørende betydning, for idrætslivet er generelt presset i Aarhus. Og selv om der går rygter om det modsatte, bliver presset næppe mindre med den nye skolereform.

DHL-stafetten afvikles i Mindeparken, hvilket falder nogle for brystet. Og det er da også en balancegang, hvad man kan bruge Mindeparken til. Parkens store monument er rejst til ære for de danske soldater, der faldt under Første Verdenskrig, og der skal naturligvis stå respekt om dette monument.

Omkring monumentet er der et ret stort grønt område, som nærmest råber på at blive brugt. Det bliver det da også i rigt mål. Det er bl.a. her, folkeskoleeleverne fester, når skoletiden er forbi, det er her familier kommer med madkurve og hygger sig, det er her, unge mennesker spontant mødes til en gang bold og hygge, ligesom Mindeparken er en del af mange motionisters løberute.

Mindeparken er en unik grøn oase i Aarhus, så selvfølgelig skal man bruge den. Nok ikke til bilræs, men stedet synes optimalt til motionsfest. Det forudsætter selvfølgelig, at man efterlader parken i ordentlig stand.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.