Skolevideo

25 af Aarhus Kommunes 51 folkeskoler har etableret videoovervågning af lokaler og omgivelser uden for skoletiden. Formålet er at imødegå indbrud og hæværk, som skolerne i stigende grad udsættes for.

En medarbejder i sikringsfirmaet G4S siger til JP Aarhus, at det stigende antal indbrud i skolerne er en følge af, at eksempelvis banker, tankstationer og virksomheder, som ligger inde med værdifulde genstande, efterhånden har valgt at sikre sig, og så går tyvene efter skolerne i stedet.

Det kan ikke afvises, at det kan være en del af forklaringen, for der er eksempler på, at værdifuldt it-udstyr er stjålet i forbindelse med indbrud i flere skoler. Men det forklarer ikke, hvorfor der også sker stadig flere hærværk på skolerne, hvor der ikke fjernes værdier, men blot ødelægges.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvad de allerede eksisterende overvågningskameraer faktisk har iagttaget, og om nogle af optagelserne har ført til politianmeldelse, sigtelse og dom, men det kunne være ganske interessant at finde ud af, om de personer, der øver hærværk på skolerne, er tilrejsende eller lokale. Måske endda skolernes egne elever.

Indtil der måtte foreligge beviser, hvad der forhåbentlig snart vil gøre, er en sådan tanke muligvis uretfærdig over for skoleeleverne, men det leder tanken hen på eksempelvis de tilbagevendende oplysninger om skoletoiletter, som er så ulækre, at eleverne ikke vil bruge dem.

Med jævne mellemrum præsenteres pressebilleder af skoletoiletter, hvis kummer, gulve og vægge er sølet til med urin og afføring, men da melder sig det påtrængende spørgsmål, hvem der egentlig har lavet svineriet. Da det næppe er skolelederens eller lærernes værk, retter mistanken sig mod eleverne selv. Eller i hvert fald nogle af dem.

Et sådant svineri kan ses i direkte forlængelse af den efterhånden ikke tilstedeværende respekt for skolen, dens fysiske værdier og naturligvis også lærerne.

Elevernes respekt for skole og lærere har været støt nedadgående i flere årtier, og i dag må den vel nærmest betegnes som ikkeeksisterende. Meget få undtagelser dokumenterer, at det kan lade sig gøre at oprette og opretholde elevernes respekt for skolen og lærerne. Men det kræver lærere med en stærk personlig integritet og viljen til at bruge den.

TV 2 viste i den forløbne uge udsendelsen ”Kundskab eller kaos”, som pinligt dokumenterede, at det står endog meget slemt til med disciplinen i folkeskolen. Vist er en sådan udsendelse klippet sammen af lang tids optagelser, og for underholdningens skyld vælger man selvfølgelig de mest spektakulære scener. Men tilbage står visse læreres udtalelser, som demonstrerer en pinlig uvilje mod noget så elementært som disciplin og orden.

Det vil være et godt sted at begynde, og hvis man med tiden kunne nå dertil, at alle eleverne ikke blot respekterer deres lærere som de autoriteter, som de alt for sjældent er, og respekterer skolens fysiske rammer, skulle det ikke undre, om det også fik indflydelse på forekomsten af hærværk på skolerne.

.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.