En cliffhanger

Hvis aarhusianerne trænger til ferie, er det mere end forståeligt. Hverdagen i byen forekommer sikkert en del borgere unødigt besværlig, og den minder faktisk også lidt om en dårlig føljeton, hvor hovedpersonerne nok bestræber sig på at gøre det gode, men alligevel ofte kommer galt af sted.

I den uendelige serie om udviklingen i Aarhus slutter hvert afsnit med en cliffhanger. Der er derfor nok at holde styr på, men heldigvis er tingene dog ikke værre, end at de sikkert kan løses. Spørgsmålet er blot, hvilket besvær vi skal igennem, inden det lykkes.

Meget vil afklares senere på året. Lige nu holder byen mere eller mindre ferie. Det samme gør JP Aarhus, byens avis, fra i dag, men allerede mandag den 4. august er vi igen klar til at rapportere om de mange cliffhangere:

Det gælder blandt andet trafikken, der tit byder på endeløse køer. Ganske mange på den anden side af ringgaderne overvejer, når de skal handle, om det er besværet værd at vælge Strøget, eller om det er lettere/hurtigere/mindre stressende at benytte et af de mange butikscentre, som tilbyder gratis parkering.

Vil Aarhus Kommunes mange initiativer betyde, at biltrafikken fortsat skal være besværlig og til skade for forretningerne i centrum? Bliver det lettere at færdes i Aarhus efter ferien, selv om de mange anlægsarbejder fortsætter, og letbanen rykker nærmere? Der er ligeledes iværksat omfattende fjernvarmearbejder i byen, som heller ikke gavner trafikken.

Ikke overraskende finder mange virksomheder, at erhvervsklimaet kunne være bedre i Aarhus. I diverse tilfredshedsundersøgelser rutsjer Aarhus ned ad ranglisten og befinder sig nu i den tungeste ende, hvor det ikke er så let at få hjælp. Den situation er lige så uholdbar som byens lufthavnsbetjening. Politikerne er nødt til at reagere, hvis det skal være attraktivt at etablere virksomhed i Aarhus.

Politikerne møder til efteråret et andet problem, der kan skabe problemer: helhedsplanen for Gellerup-området. Venstre ønsker at rive endnu flere boligblokke ned, og det var også partiets udspil, da man i sin tid forhandlede den oprindelige helhedsplan. Venstre, der støttes af De Konservative, ønsker, at flere boligformer både for ejere og lejere skal afprøves i området, ligesom begge borgerlige partier er modstandere af planen om en stormoské i området. Formålet med helhedsplanen var netop at forebygge et parallelsamfund ved at åbne Gellerup mod det øvrige Aarhus, og partierne forudser, at det vil blive umuligt, hvis der etableres et religiøst center i området.

Får Venstre opbakning til forslaget, kan man imødese, at endnu flere lejere i området vil nægte at flytte. Foreløbig holder enkelte stand i håb om at blive frikøbt, og hvor længe vil det fortsætte?

Alle disse emner og mange flere vil JP Aarhus vende tilbage til efter ferien. Til den tid er vi sikkert også klogere på AGF, der med en ny sportslig ledelse satser på igen at vinde kampe.

God sommer.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.