Et relationssted

Engang var biblioteket det sted, hvor ubemidlede blandt bøger, blade og aviser kunne erhverve billet til en bedre fremtid. Det var en fornem demokratisk institution, som sikrede alle adgang til viden. Bibliotekerne var populære, og der er fortalt mange historier om unge, der indhentede den forsømte skolegang på en kommunal læsesal.

Det var dengang. Men sådanne indretninger skal der værnes om, for ellers risikerer vi, at de de går til grunde, når økonomer tager fat og skal have et presset budget i balance. De ser måske heller ikke det store behov for biblioteker i disse internet-, facebook- og twittertider.

Bibliotekerne var steder til fordybelse, og en grube af viden, men det med viden og fordybelse er ikke længere på mode. Nu er det underholdning, og institutionerne kæmper med tv og tablets om de unges gunst. For gunst betyder bevillinger, og bevillinger sikrer fast arbejde.

Pyt med Pythagoras. Man kan vel slå ham op, og når folk hører, at Bent Jensen i storværket ”Ulve, får og vogtere” skriver, at Danmark risikerede et massivt angreb med atomvåben under Den Kolde Krig, udtrykker mange forfærdelse. Det vidste de godt nok ikke, men det står i bogen, og den kan bare hentes på biblioteket.

Desværre kommer der ikke så mange lånere længere. Antallet af besøgende på Hovedbiblioteket i Mølleparken er på tre år faldet med 113.000. Der er kø for at komme med forklaringer: Servicen er bedre på lokalbibliotekerne, meget er digitaliseret, der er dårlige busforbindelser og parkeringsforhold samt indskrænkede åbningstider.

Forklaringen kan også være, at det tidligere så seriøse bibliotek i dag er forvandlet til en mellemting mellem et loppecirkus og en læsesal.

Den ene dag er der fyldt med paller i foyeren, og en distræt digter læser op. Den næste dag er det hoppegynger. Bøger bliver der til gengæld færre af.

Det går ud over dem, der blot vil låne bøger. Måske mener de ansvarlige, at katastrofen er til at overskue, fordi Hovedbiblioteket næste år rykker til Dokk1 i Urban Mediaspace på havnefronten, en af de nye bastioner på havnen.

Betonklodsen koster knap 2 mia. kr. og vil rumme bibliotek, borgerservice og forskellige lejemål. Baggrunden er ifølge Aarhus Kommunes hjemmeside:

»Biblioteket er – og bliver i endnu højere grad i fremtiden – et sted, der understøtter læring. Det er et sted, hvor vi ikke kun låner medier, men også har oplevelser med medier og indgår i nye relationer med hinanden og verden. Biblioteket har med andre ord skiftet karakter til et relationssted.«

Beslutningen om at opføre templet blev truffet i 2001, og siden har den kommunale mølle malet projektet.

Nu gælder det. Dokk1 skal være noget helt andet og ikke tidligere set i Aarhus i form af skærme og elektronik, men spørgsmålet er, om projektet ikke allerede er overhalet af udviklingen og mobil elektronik, der for hver især er et helt bibliotek.

.