De syltede planer

Søndag hyldes europamestrene i håndbold, når finalestævnet i Boxen i Herning er spillet. Under hele turneringen har Danmarks største hal, der selvfølgelig har været det danske holds hjemmebane, meldt udsolgt, og det sker også i dag.

I arenaen ved Aarhus stadion er der også spillet afgørende kampe i håndboldturneringen. Her besejrede Kroatien onsdag aften Polen, og selv om der stod meget på spil, og vinderne skulle spille med om medaljer, var der tomme sæder.

Boxen er tre gange så stor som arenaen, og de to komplekser illustrerer forskellen på kreativ kommunal kompetence i Aarhus og ægte midtjysk dynamik. Aarhus savner ikke ideer, men snarere politisk mod og vilje til at træffe afgørende beslutninger, også på områder, der ikke lige er i fokus, som havnearealerne og Lisbjerg er det for tiden.

Arenaen er en håndboldbane med administration og caféer i en firkantet bygning. Man tænkte ikke langsigtet, da arenaen blev besluttet. Eller også ønskede kommunen blot en hal til håndbold og med plads til 5.000 tilskuere. Nogle år senere blev der opført en multiarena i Herning, der ud over håndbold kan bruges til svømning, cirkusforestillinger, koncerter, shows, kongresser og udstillinger. Hallen har normalt plads til 12.000-15.000 tilskuere afhængig af arrangementet.

Kæmpehallen kunne være opført i Aarhus, hvis blot planerne om at opføre en multiarena på godsbanearealet i tilknytning til Scandinavian Center og Musikhuset var blevet realiseret. Så havde Aarhus haft en magnet i centrum, der kunne trække omsætning og arrangementer til byen.

I Herning ligger Boxen på en mark et stykke fra centrum. Hallen i Herning er opført tæt på motorvejen, men der kunne også let have været etableret motorvejsforbindelse til en aarhusiansk kæmpehal.

Da perspektivet tegnede sig, turde politikerne i Aarhus alligevel ikke satse. Ingen tog initiativ, og da der ikke kom en repræsentant med en formue og ydmygt bad om lov til at få lov at opføre hallen, fusede det hele ud. Det var nok bedst at sylte planerne, og så kunne politikerne siden fable videre om international prestige gennem et slogan på engelsk.

Det er flot, at Herning byggede Boxen. Byen demonstrerede mod og initiativ, og derfor må aarhusianerne i fremtiden køre til Herning, hvis de i nærområdet ønsker at opleve de store arrangementer og kendte navne.

Historien om de to arenaer viser, at der trods alt ikke sker alverden i Aarhus. Her er en tendens til at tøve og trippe, når mulighederne er til foretage store spring.

En lufthavn tæt på Aarhus er et andet eksempel på manglende rettidighed. Debatten om en egnet placering af en lufthavn kan snart fejre 70-års jubilæum. Behovet er fortsat indlysende, men heller ikke her har politikerne turdet lette.

Der har været talt meget og længe, men når kommunen skulle agere, skete der intet. Derimod er Aarhus uden sammenligning førende til førtidspension, og borgmesteren opnåede genvalg med tryghed og omsorg som slagord.

Tænk, hvis det i stedet havde været udvikling og udsyn.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.